Politiet fik mandag ved 17-tiden melding om skud ved Bakkendrupvej i Kalundborg. Da politiet kom frem, kunne betjentene konstatere, at der ganske rigtigt var affyret skud.
Skuddene blev dog affyret af en 71-årig jæger, som var i færd med at indskyde rifler før en jagt i Sverige.
Den 71-årige havde jagttegn og våbentilladelse, så han var i sin gode ret til at indskyde sine jagtrifler.