Protesterer mod havmøller – 1500 sommerhusejere sparer op til retsopgør

Står det til 1.500 modstandere af en ny havvindmøllepark i Jammerland Bugt er intet afgjort endnu. De sparer nu sammen til en retssag mod projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Undersøgelser af havbunden i Jammerland Bugt ud for den vestsjællandske kyst er allerede godt i gang. Her vil European Energy opføre 40 vindmøller, der fra 2023 skal levere strøm til 200.000 husstande.

Trods de fremadskridende forberedelser har modstandere – primært bestående af sommerhusejere ud til bugten – langt fra opgivet håbet om, at det også i fremtiden skal være muligt at nyde en solnedgang uspoleret af havvindmøller.

quote Folk er påvirkede af, at man ude i bugten har lavet havbundsundersøgelser

Ole Nyvold, formand, Beskyt Jammerland Bugt

- Vi ser det langt fra som afgjort, at der skal være havmøllepark i bugten, siger Ole Nyvold, der senest på foreningens generalforsamling i lørdags blev genvalgt til formandsposten.

Han står i spidsen for cirka 1.500 medlemmer af Beskyt Jammerland Bugt, og han kunne på generalforsamlingen blandt andet berette om et netop afholdt møde med European Energy.

- Det var et såkaldt dialogmøde. Der kom ikke noget ud af det, andet end vi er enige om at være uenige, siger Ole Nyvold.

Læs også
Virksomhed gør klar til vindmøllepark – modstandere fortsætter kampen
Læs også
Virksomhed gør klar til vindmøllepark – modstandere fortsætter kampen

På generalforsamlingen var der dog intet mismod at spore blandt de fremmødte.

- Vi troede, der ville være et begrænset fremmøde i lyset af corona, da mange af vores medlemmer er udsatte borgere. Men 160-180 medlemmer mødte op, siger formanden og tilføjer:

- Folk er påvirkede af, at man ude i bugten har lavet havbundsundersøgelser, og man har ikke i sinde, at det her projekt skal realiseres.

Sparer op til retsopgør

På generalforsamlingen var en væsentlig drøftelse derfor spørgsmålet om at øge det finansielle beredskab i foreningen i form af et større kontingent. Pengene skal gå til en eventuel retssag mod Energistyrelsen, som foreningen mener, ikke har forvaltet lovgivningen korrekt.

- Den anden del vil handle om, at man har et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag på fugleområdet til at opføre havmøller, siger Ole Nyvold.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er selvfølgelig aldrig rart, at der er noget modstand, men vi har faktisk hørt fra rigtig mange, at de er positive omkring projektet, siger Jasmin Bejdic fra European Energy
Det er selvfølgelig aldrig rart, at der er noget modstand, men vi har faktisk hørt fra rigtig mange, at de er positive omkring projektet, siger Jasmin Bejdic fra European Energy Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

For sommerhusejerne har nemlig gjort sig forhåbninger om at få Jammerland Bugt gjort til fugleområde, hvilket vil kunne sætte en effektiv stopper for et havmølleprojekt, påpeger formanden.

Læs også
Edderfugle truer planerne om vindmøllepark i Jammerland Bugt
Læs også
Edderfugle truer planerne om vindmøllepark i Jammerland Bugt

- Der ligger en foreløbig godkendelse af projektet fra Energistyrelsen, men hvis et nyt fuglebeskyttelsesdirektiv bliver sat i værk, eller området udlægges til Natura 2000, så skal mølleopstilleren respektere det, siger Ole Nyvold og tilføjer:

- Jammerland Bugt er edderfuglens spisekammer, og edderfuglen er på EU’s røde liste.

Flertal støtter havmøllepark

På generalforsamlingen blev man imidlertid enige om at fastholde kontingentet, selvom en retssag hurtigt kan blive en dyr fornøjelse. Ole Nyvold har dog et klart indtryk af, at alle medlemmer af foreningen er klar til at spytte i kassen, hvis det skulle komme så vidt som til en retssag.

European Energy har tidligere kommenteret på de kritiske røster – som de udmærket er bekendt med:

- Det er selvfølgelig aldrig rart, at der er noget modstand, men vi har faktisk hørt fra rigtig mange, at de er positive omkring projektet, og vi har også fået en undersøgelse via megafon, der viser, at flertallet støtter den grønne omstilling og støtter vores konkrete projekt, sagde Jasmin Bejdic, chef for havvind i European Energy, til TV2 ØST for en lille måned siden.

- Der, hvor vi ser den største modstand, er fra sommerhusejerne, som bor udenfor kommunen.

Video: Trods protesterne er European Energy i fuld gang med forberedelserne til mølleparken:

23. september 2020: European Energy har taget prøver af havbunden i Jammerland Bugt for at finde ud af, hvor de 40 vindmøller kan placeres.

Nyhedsoverblik