Politiet skal være p-vagter

Det bliver politiet, der fremover skal holde øje med parkeringssyndere i Kalundborg Kommune, der har opsagt aftalen med den nuværende parkeringskontrol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når bilister i Kalundborg Kommune efter nytår får et girokort i forruden, er den fra politiet og ikke fra parkeringsvagten. Kalundborg Kommune har opsagt aftalen med Parkeringskontrol Nord i Aalborg, og et enigt tenik- og miljøudvalg har anbefalet, at politiet i stedet tager opgaven. Det skriver nordvestnyt.dk

Specielt handelslivet i Kalundborg har været utilfreds med de nuværende p-vagter, der i halvdelen af tilfældene, hvor der er udskrevet bøder, har givet dem til folk, der blot havde sat p-skiven forkert.

Med den nye ordning er vurderingen, at der bliver meget mindre forretning over det at kontrollere parkeringen, idet politiet formentligt ikke har tid til at tjekke p-skiver, men i stedet primært vil koncentrere sig om parkeringer til gene for trafikken.


Nyhedsoverblik