Politiet afblæser efterlysning af 16-årig pige fra Korsør

En 16-årig pige fra Korsør var ikke kommet hjem, efter hun mandag aften forlod sin bopæl. Nu er pigen fundet i god behold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 16-årige pige fra Korsør, som var forsvundet tidligere på dagen, er nu fundet i god behold. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tirsdag morgen kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyse, at pigens mor savnede hende. Pigen blev ifølge politiet sidst set klokken 22.15, da hun forlod sin bopæl i det centrale Korsør. Hun sagde angiveligt til sin mor, at hun lige ville smutte ud for at købe noget.

- Men da hun ikke vendte tilbage efter to timer, valgte man at ringe til politiet, siger Anders Mikkelsen.

- Hun er formentlig set i Slagelse, så vi har en idé om, at hun kan være taget afsted med nogen, hun kender. Men derfor er hun stadigvæk savnet, tilføjer vagtchefen.

Opdatering
Clock27. feb 2018, kl. 14:31
Opdateret med oplysninger om at pigen er fundet.