Opfordring efter laserlys-problemer: Tal med jeres børn

En gruppe unge er flere gange set lyse med laserlys ind ad vinduer i Kalundborg, og politiet opfordrer derfor til, at forældre tager en snak med deres børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 46-årig mand ringede tirsdag eftermiddag til politiet, fordi han havde set en gruppe unge lyse med laserlys ind gennem et vindue på Klosterparkvej i Kalundborg.

Ifølge den 46-årige anmelder var ham, der havde lyst med laserlyset, omkring 13 år gammel.

Lørdag og søndag fik politiet også henvendelser om unge, de lyste ind ad vinduer med laserlys i området. 

Ikke bare legetøj

Det får nu politiet til at opfordre forældre i området om at tage en snak med deres børn om faren ved at blive lyst i øjnene med laserlys.

- Vi vil gerne opfordre forældre til at være opmærksomme på, hvad deres børn laver, og tage en snak med dem om, at sådan nogle laserpenne ikke bare er legetøj, siger kommunikationskonsulent i Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen.

Den 46-årige anmelder fik ikke skader som følge af laserlyset tirsdag eftermiddag.