Nyt anlæg ved stationsby skal redde Danmarks klimamål

Et kommende CO2-fangst anlæg på Asnæsværket i Kalundborg har en helt central rolle i forhold til Danmarks klimamål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Asnæsværket i Kalundborg har ikke ligefrem været et klimaforbillede. 

I årevis er der blevet fyret med kul på kraftværket, og selv om kullet nu er skiftet ud med træflis, er kraftværket stadig en stor CO2-udleder. 

Men det billede kan fremover ændre sig. For netop nu er Ørsted, der ejer Asnæsværket, ved at opføre et CO2-fangst anlæg. 

- Det er det første fuldskalaprojekt i Danmark, og det er vi selvfølgelig utrolig stolte af at skulle etablere, siger Katrine Høeg Johansen, der er projektchef i Ørsted. 

Projektchef Katrine Høeg Johansen er stolt over at skulle være med til at opføre et CO2-fangst anlæg.
Projektchef Katrine Høeg Johansen er stolt over at skulle være med til at opføre et CO2-fangst anlæg. Foto: Signe Alvang - TV2 ØST

Opsamle CO2 fra røg

Målet er, at det nye anlæg hvert år skal opsamle 280.000 tons CO2 fra varmeværket. CO2 der ellers ville være røget ud i atmosfæren.

Det svarer til den årlige CO2-udledning fra cirka 130.000 benzindrevne biler.

CO2'en skal opsamles fra røgen fra forbrændingen på Asnæsværket. I anlægget skal væske skylle CO2'en ud af røgen, hvorefter den flydende CO2 skal sejles til Norge, hvor den skal pumpes ned i undergrunden i Nordsøen.

Anlæg afgørende for klimamål 

Det nye anlæg kommer til at spille en central rolle i forhold til at nå Danmarks klimamål.

Det er ambitionen, at Danmark skal halvere drivhusgasserne i 2025. Og i 2050 skal Danmark være klimaneutral, hvilket betyder, at vi ikke må lukke mere CO2 ud, end vi selv optager.


Det er politisk bestemt, at målet blandt andet skal nås ved at fange og lagre CO2. 

- Det bliver et rigtigt vigtigt anlæg, vi snakker 5-10 procent af den mængde CO2-fangst, vi skal lave i Danmark, for at vi kan nå vores klimamål, fastslår Philip Fosbøl, der er lektor på institut for kemiteknik på DTU. 

Anlægget på Asnæsværket spiller en helt central rolle i forhold til at nå Danmarks klimamål, fastslår lektor på DTU Philip Fosbøl.
Anlægget på Asnæsværket spiller en helt central rolle i forhold til at nå Danmarks klimamål, fastslår lektor på DTU Philip Fosbøl. Foto: Signe Alvang - TV2 ØST

Kalundborg får central rolle

Med det nye anlæg til CO2-fangst kan Kalundborg fremover blive en vigtig spiller med hensyn til opsamling, håndtering og lagring af CO2.

- Kalundborg kan komme til at spille en helt central rolle i Danmarks klimapolitik, for i hele Kalundborg-området er der ret meget industri, som vil kunne føde ind i den her CO2-infrastruktur, og det er super godt, at der kan være en synergi på sigt, fastslår Philip Fosbøl.

Asnæsværket
Læs også
Asnæsværket går grønnere fremtid i møde - sender kullet på pension
Asnæsværket
Læs også
Asnæsværket går grønnere fremtid i møde - sender kullet på pension

For Ørsted er projektet i Kalundborg blot første skridt på rejsen.

- Der er jo mange store planer for CO2-fangst og lagring, og det er selvfølgelig også noget, vi kigger på i Ørsted. Nu starter vi med det her projekt, og så er vi spændte på, hvad fremtiden bringer, siger Katrine Høeg Johansen.

Det er planen, at det nye anlæg skal stå klar i 2026.


Nyhedsoverblik