Næstved vinder vigtigt regionalt opgør

Svebølle skulle forsøge at komme væk fra bunden, men det for Næstved gjaldt om at hænge på i toppen, da de to hold mødtes i 2. division Øst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var vigtige point på spil, da Svebølle søndag tog imod Næstved i 2. division Øst. Det blev da også en intens affære på et regnfuldt Svebølle Stadion. 

Næstved satte sig på spillet fra begyndelsen, men Svebølle formåede at holde gæsterne væk fra de helt store chancer det meste af kampen.

I slutfasen kunne man dog for alvor se, hvorfor de to hold ligger i hver sin ende af rækken. Næstved pressede på, og Stefan Nygaard havde et farligt forsøg på overliggeren.

 

Kort før tid gik det så galt for Svebølle, da en umarkeret Anders Clausen sikrede sejren på 1-0 efter et hjørnespark.

Dermed ligger Svebølle fortsat faretruende tæt på nedrykningsstregen, mens Næstved med en øjeblikkelig 3. plads hænger på i toppen af rækken.


Nyhedsoverblik