Det var et brev med mel, der onsdag eftermiddag førte til evakuering af Føtex i Kalundborg.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.
- Det var heldigvis ikke farligt, selvom det jo skabte en masse postyr, siger Carsten Andersen fra politiet til TV ØST.
Han oplyser, at politiet fortsætter arbejdet med at finde afsenderen af brevet.
- Der var ingen trusler i brevet, men det har jo opskræmt en masse mennesker og sat et stort apparat i gang, siger Carsten Andersen.
Føtex i Kalundborg slog onsdag alarm klokken 12.30, hvorefter eksperter blev indsat på stedet.
Varehuset var ikke lukket under aktionen, da brevet var blevet åbnet i et baglokale.