Mand sneg sig ind hos ældre kvinde

Mens en 83-årig kvinde fra Algade i Gørlev sad og sov, sneg en østlænding sig ind i hendes lejlighed og stjal hendes dankort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klokken 14.10 i går anmeldte den 83-årige kvinde, at hun kort forinden var blevet bestjålet. Mens østlændingen sneg sig rundt i lejligheden, vågnede kvinden op. Da  manden opdagede det, forsvandt han fra lejligheden. Med sig fik han hendes dankort, som han senere hævede penge på.

Manden beskrives som cirka 40 år, østlænding og tæt bygget.