Mand i livsfare efter motorcykelulykke

En 22-årig mand var i livsfare, efter han i Kalundborg søndag eftermiddag blev ramt af en personbil, der svingede ud foran ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 22-årig mand er meldt i livsfare, efter han søndag eftermiddag klokken 13.55 kørte ind i en personbil, der svingede ud foran ham.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Personbilen blev ført af en 89-årig mand, der svingede til venstre ud på Elmegade i Kalundborg, hvor ulykken skete.

- Vidner har fortalt, at motorcyklisten kørte med endog meget høj hastighed før hændelsen. Det kan være forklaringen på, hvorfor den 89-årige fører overså ham, siger Carsten Andersen fra politiet til TV ØST.

Den 22-åriges tilstand er mandag formiddag ikke kendt af politiet.


Nyhedsoverblik