¨

Måger mæsker sig med flyvemyrer

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 4

MIN HVERDAG: Flere af vores seere har bemærket usædvanligt mange måger på himlen. Fuglene mæsker sig med de mange flyvemyrer, der sværmer rundt i luften.

Flere af TV ØSTs seere har sendt os billeder og video af måger, der spiser flyvemyrer.

Luften er i disse dage nemlig tyk af myrer, der sværmer rundt i luften på grund af det stille og lune vejr. Det forklarer naturvejleder Helle Kjær Laigaard fra Holbæk og Odsherred Naturskole.

Da vi ikke har haft en så fin sommer indtil nu, så er der mange der flyver afsted på samme tid, og derfor ikke lidt mere spredt hen over sommeren. De har siddet og ventet på stille og lunt vejr, siger hun.

Det er dog ikke kun det gode vejr, der har fået myrerne i luften. 

- Men også fordi deres cyklus følger månens cyklus. De flyver til vejrs nu for at parre sig i luften. Og det er nemmest for dem, når det er stille i vejret, fortæller naturvejlederen.

Måger er vilde med flyvemyrer

Det mest tydelige tegn på de mange flyvemyrer er de usædvanligt mange måger i luften for tiden. Flyvemyrer er nemlig meget nem føde for måger.

Mågernes jagt på de mange flyvemyrer er også blevet bemærket af vores seere. Billederne øverst i artiklen er taget af Tom Trædmark Jensen. 

- Jeg så et sjovt fænom ved Tømmerup Kirke ved Kalundborg. Et hav af måger, der mæskede sig med flyvemyrer, skriver Tom Trædmark Jensen.

LÆS OGSÅ: Massevis af måger

I Karrebæksminde filmede Kenneth Kristensen de usædvanlig mange måger på himlen søndag.

- En dag med vindstille vejr i Karrebæksminde er der flyvemyrer i luften. Det benytter mågerne sig af - flot ser det ud med så mange fugle, der laver en hel lille flyveopvisning. Imponerende, at de kan navigere uden sammenstød, skriver Kenneth Kristensen i en mail til TV ØST.

Se mågernes flyveopvisning på himlen i Karrebæksminde her:

00:24 Luk video

Naturvejleder Helle Kjær Laigaard forventer, at det hele er overstået om et par dage. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App