Lastbil skabte undren - politiet sendte sprængstofshunde til Kalundborg

Midt- og Vestsjællands Politi har igen forladt Novo Nordisk område ved Kalundborg, efter de tidligere i dag undersøgte en mistænkelig lastbil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi var i tre timer massivt til stede ved Novo Nordisks område i Kalundborg.

De er netop ved at forlade området.

Det massive opbud skyldtes, at en lastbilchauffør, der skulle aflevere varer på området blev mistænksom overfor en anden chauffør fra Holland. 

Derfor tog chaufføren fat i portvagten på Novo Nordisk der efterfølgende kontaktede politiet.

- Den her lastbil skulle aflevere nogle varer på stedet, og så er der muligvis noget sprogforvirring, der gør, at der opstår usikkerhed om, hvad der præcis er ombord på lastbilen, fortæller Thomas Kristensen, der er kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet er massivt til stede, indtil de finder ud af, hvad lastbilen indholder.
Politiet er massivt til stede, indtil de finder ud af, hvad lastbilen indholder. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Derfor sendte Midt- og Vestsjællands Politi sprængstofshunde til Kalundborg.

- Vi skal være sikre på, at alt er, som det skal være, sagde Thomas Kristensen tidligere til TV2 ØST.

Derfor blev flere af medarbejderne fra både Novo Nordisk og Novozymes evakueret.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterforskningen viste, at der ikke var andre varer i lastbilen, end hvad der skulle være.

Derfor har politi og redning efter omkring tre timer nu igen forladt stedet 

Den chauffør der blev mistænksom, er ved at blive afhørt af politiet. 

Opdateret.
Artiklen er opdateret efter Midt- og Vestsjællands Politi igen har forladt området.

Nyhedsoverblik