Kvinde overraskede indbrudstyv

Et tyveri udviklede sig til et røveri, da en 68-årig kvinde overraskede indbrudstyven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 03.07 blev politiet ringet op af en 68-årig kvinde fra Glentevej i Høng. Det skriver Midt- og Vestsjællands politi i deres døgnrapport.

Kvinde var vågnet og havde overrasket en mand, der krævede, at han skulle have hendes penge.

Gerningsmanden havde gennemrodet huset, og var forsvundet fra huset med en lædertaske, der indeholdt et kontantbeløb, sygesikringsbevis m.v.

Gerningsmanden beskrives som en mand på 165-170 centimeter, almindelig af bygning, dansk af udseende, iført sort tøj og elefanthue.

Politiet undersøgte gerningsstedet og området omkring med hunde uden at finde frem til gerningsmanden. Det er politiets opfattelse, at der er tale om en indbrudstyv, der er kommet ind i huset via en ulåst dør.

Gerningsmanden blev overrasket af kvinden, og sagen udviklede sig fra et tyveri til et røveri.

Politiets undersøgelser omkring gerningsstedet med politihunde tydede på, at gerningsmanden havde været ved flere huse for at undersøge om dørene var låst, hvilket ikke var tilfældet i huset, hvor den 68-årige bor.

Politiet opfordre til at man husker at lukke døre og vinduer om natten.

Politiet vil meget gerne tale med vidner eller andre, der har oplysninger til sagen. Der kan ringes til politiet på 114.


Nyhedsoverblik