Kronprinsen gik i morfars fodspor - klippede snoren til ny grøn fremtid

Kronprins Frederik stod for det formelle snoreklip, da Asnæsværket i dag blev indviet i en ny og grønnere version.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Danmark er jo et forgangsland i omstillingen fra sort til grøn energi, sagde Kronprins Frederik, da han i dag stillede sig på talerstolen i et vindblæst telt i Kalundborg for at indvie det Asnæsværket i nye, grønnere klæder.

Efter godt tre års ombygning er kraftvarmeværket i stand til at levere el og varme uden at fyre med fossile brændsler, da det nu anvender bæredygtigt flis.

- Vores nye anlæg er et højfleksibelt, moderne anlæg, som vi har gået og ventet på stod færdigt i tre års tid. Så at vi nu kan stå og markere, at vi er ved vejs ende, og at anlægget er fuldt funktionelt og i øvrigt kører godt, det er jeg rigtig stolt af, siger Kristian Milton, der er kræftværkschef.

Markant Co2-reduktion

En fælles aftale i 2017 sikrede, at Asnæsværket nu leverer grøn energi til Novo Nordisk, Novozymes og til fjernvarmekunder i Kalundborg. Den 20-årige damp- og fjernvarmeaftale indebar opførelsen af det nye træflisfyrede anlæg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var en royal hånd, der førte saksen, da Asnæsværket blev indviet i en ny og grønnere version.
Det var en royal hånd, der førte saksen, da Asnæsværket blev indviet i en ny og grønnere version. Foto: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

Omstillingen fra kul til træflis på Asnæsværket giver ifølge Ørsted en årlig CO2-reduktion på op til ca. 800.000 tons. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra mere end 400.000 biler.

- Det er et stykke ingeniørkunst, der er skabt med blok 6 (det nye del af anlægget, red.), og det er jo en del af den grønne omstilling. Og når vi så har ministeren (for klima energi og forsyning, Dan Jørgensen (S), red.) ude, så bliver han jo overrasket over, at vi er i den grønne førertrøje. Det er der ikke så mange, der tænker over, siger borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V).

Asnæsværket
Læs også
Grøn omstilling:
Asnæsværket skifter kul ud med træflis - vil reducere udledningen af CO2
Asnæsværket
Læs også
Grøn omstilling:
Asnæsværket skifter kul ud med træflis - vil reducere udledningen af CO2

Inden kronprinsen ønskede kraftværket tillykke og klippede snoren, kunne han fortælle, at hans egen morfar, Kong Frederik 9., var med til at indvie det oprindelige kulkraftværk i 1959.


Nyhedsoverblik