Ingen færgestøtte fra minister

Der bliver ikke sendt nogen støttekroner til den lukningstruede færgeoverfart Kalundborg-Aarhus fra transportminister Pia Olsen Dyhr (SF)

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) vil ikke hjælpe den lukningsdømte Kalundborg-Aarhus overfart med statsstøtte.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Ikke grundlag for at hjælpe

 I et svar til folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff (S) fastslår ministeren, at der ikke er grundlag for at gribe fat i den 27 år gamle Storebæltsaftale og dens passus om, at der skal bevares mindst én færgerute på Kattegat. For Mols-Li­nien A/S sejler stadig på Odden-Aarhus og Odden-Ebeltoft.

- Der er dermed ikke hjemmel til at udbyde sejlads på Kalundborg-Aarhus med et eventuelt driftstilskud i konkurrence med Mols-Linien A/S' kommercielt drevne færgeruter, lyder Pia Olsen Dyhrs fortolkning af Storebæltsaftalen.