14 måneder gamle Christian døde for ni måneder siden efter at have slugt et batteri, som 11 forskellige læger efterfølgende ikke opdagede.
- Vi kontaktede en advokat for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt klagede. Og så udfyldte vi en klage til patientklagenævnet, siger Jette Pedersen, som var mormor til Christian.
Men selv hvis familien får ret i klagen, så er der ingen økonomisk erstatning at hente. Som loven er nu, kan de maksimalt få udgifterne til begravelsen dækket, fordi den afdøde ikke er en forsøger. Men den forklaring er svær at forstå for mormoren.
- Det har meget store menneskelige omkostninger at miste et lille barn. Og også økonomiske. Om ikke andet kan en økonomisk erstatning vel betragtes som symbolsk og som en anerkendelse af, at man er blevet uretfærdigt behandlet.
[video:video_mangler:090823_ingen_erstatning.flv]
Tal som Berlingske Tidende har gjort op viser at siden 1996 har patientklagenævnet haft 83 sager om børn, der døde efter lægefejl. Kun i 22 tilfælde har patientforsikringen tildelt erstatning, og det har været fordi børnene måtte leve nogle år med svære handicap. Men både Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er nu klar til at ændre på lovgivningen, hvilket patientforeningen hilser velkommen.
- Det vil da være dejligt, fordi der skal være lige adgang for alle. Både til at klage og til at få erstatning. Men sidste år snakkede de politiske partier også om at få lavet om på loven, og der er ingenting sket, siger Villy Christensen, som er formand for Patientforeningen.
Selv hvis lovgivningen bliver ændret kan Christians familie ikke få erstatning, da man ikke kan lovgive med tilbagevirkende kraft. Christians familie overvejer nu at gå i det civile retssystem.