¨

Husk det nu: DSB aflyser flere myldretidstog

Foto: TV ØST

Fra og med mandag den 27. juni aflyser DSB flere myldretidstog mellem Kalundborg og Københavns hovedbanegård.

De pendlere, som endnu ikke er gået på sommerferie, kan se frem til færre togafgange mellem København og Kalundborg i sommerperioden.

Det oplyser DSB i en pressemeddelse.

- Vi tilrettelægger køreplanen i sommerperioden, så den overordnet stemmer overens med det antal passagerer og det behov, der erfaringsmæssigt er i ferieperioden. Men det kan desværre ikke undgås, at der er passagerer, der bliver skuffede, fordi netop deres foretrukne tog ikke kører hen over sommeren – eller fordi, der er færre afgange at vælge imellem, udtaler administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen i pressemeddelelsen.

Seks daglige afgange sløjfes

Den nye sommerkøreplan betyder, at tre morgenafgange sløjfes, og tre eftermiddagsafgange sløjfes. Det drejer sig om afgangene kl. 5:23, 6:23 og 7:23 fra Kalundborg og afgangene kl. 15:16, 16:16 og 17:16 fra København H.

Det er de pendlerafgange, hvor toget undervejs stopper i Jyderup, Mørkøv, Holbæk, Hvalsø, Roskilde og Høje Taastrup.

Hurtigtogene fra Kalundborg i minuttal 46 og fra København H. i minuttal 47 kører uændret.

Risiko for flere forsinkelser

Derudover er der risiko for, at der vil kunne opstå yderligere forsinkelser hen over sommeren, oplyser DSB. Det skyldes blandt andet øget pres på DSB's medarbejdere.

- Vi er ekstra sårbare for forsinkelser i sommerperioden i år. Vi har i DSB blandt andet brug for flere lokomotivførere end normalt i sommerperioden. Det  skyldes, at mange faste togforbindelser hen over sommeren er ændret meget sent, så mulighederne for, at den enkelte lokomotivfører kan skifte mellem tog i løbet af arbejdsdagen, er færre, fastslår Flemming Jensen, administrerende direktør DSB.

Feriekøreplanen gælder til og med fredag den 5. august.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App