Det var ikke nogen nem beslutning.
Ja, faktisk droppede Josefine Mikuta Poulsen det i første omgang, da hun så opslaget om, at man søgte en præst på Sejerø ud for den nordvestsjællandske kyst.
- Det var nok hovedsageligt det med, at man var ene præst og sad helt alene og skulle styre kirkelivet med begravelsesmyndighed og være kirkebogsførende (officielt have ansvaret for personregistrering i sognet, red.), siger Josefine Mikuta Poulsen.
- Det var en stilling, hvor de fleste nok ville tænke, at det var for en mere erfaren præst, der allerede har styr på jobbet, fortsætter hun.
Men der var alligevel noget, der trak i den 28-årige kvinde fra København, der end ikke var blevet færdig med sin uddannelse som præst endnu. Og tiltrækningen blev bestemt ikke svækket, da hun tog turen på tværs af Sjælland og med færge ud til øen sammen med en ven for alligevel at sondere området.
- Når jeg nu ser tilbage, tror jeg egentlig, at jeg var solgt fra første gang, jeg læste om stillingen. Og jeg blev bare bekræftet, da jeg tog over og besøgte øen, fortæller hun.
Hun søgte stillingen og var til prøveprædiken, og før hun havde set sig om, havde hun takket ja til stillingen som øpræst for et lille lokalsamfund fra september 2020 – hendes allerførste opgave som præst.
Lang væk hjemmefra
Beslutningen om at rive rødderne op og forlade fødebyen København til fordel for en tilværelse på en ø med godt 300 indbyggere, vakte forundring hos flere venner.
- Mange af mine venner var bekymrede for, at de ikke ville komme til at se mig og nok også, om jeg kunne få en kæreste, når man er 28 år og flytter til en ”pensionist-ø”, siger den nye præst.
Gennemsnitsalderen på Sejerø er 57,6 år, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 41,8 år og mere end dobbelt op af Josefine Mikuta Poulsens egen alder.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hun havde da også selv troet, at det ville blive en udfordring pludselig at sidde alene i en præstegård på en ø, hvor hun ikke kendte nogen.
- Men det gik lynhurtigt. Bare efter at have boet fire måneder på Sejerø, kender jeg allerede flere mennesker, end jeg måske nogensinde har kendt efter at være født og opvokset i København, lyder det.
På boligfronten har det dog været lidt af en omvæltning – af den positive slags.
- Det er en sindssyg oplevelse at gå fra 15 kvadratmeter studieværelse på Nørrebro til 350 kvadratmeter præstegård på Sejerø, konstaterer øpræsten.
Anderledes interesser
Det er ikke helt uvant for den unge præst at kaste sig ud i projekter eller hobbyer, som ikke nødvendigvis holder sig inde for normen for en ung kvinde – og måske slet ikke for en præst.
Hun har blandt andet en interesse for rollespil, og så har hun tidligere deltaget i skønhedskonkurrencer som Miss Earth Denmark
- Jeg matcher ikke fordommene om, hvad en præst er. Man kan tage en given præst, og så vil de sikkert også have nogle interesser, man heller ikke havde forbundet med en præst. Men mine interesser stikker nok lidt mere ud, for det er nogle yngre interesser, men jeg er jo også ung, siger Josefine Mikuta Poulsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
En anden af præstens interesser, der nok primært falder i unges smag, er gaming, som hun bruger meget tid på. Hun håber, at den noget særprægede fritidsinteresse for en præst kan bruges aktivt i kirken – for dem, hvor det giver mening.
- Det er jo ikke sikkert, at jeg kommer til at bruge det til noget, at jeg spiller World og Warcraft (computerspil, red.). Men måske får jeg nogle konfirmander, hvor jeg kan bruge det samme sprog, lyder det.
Artiklen fortsætter under billedet.
- De bliver selv nødt til at smide mig over vandet
Sejerøs nye præst synes selv, de første måneder er forløbet godt, og hun mærker allerede, at kirken har en mere naturlig plads hos folk på en ø end i København.
For hendes eget vedkommende har der ikke værre større startvanskeligheder, end hun ville forvente alle andre steder for en helt ny præst.
- Jeg tror enhver ny præst står i samme situation. At ved den første begravelse, sjælesorgssamtale eller den første udmelding af folkekirken, så kigger man efter den voksne, men det er en dannelsesproces for mig, siger Josefine Mikuta Poulsen, der altså nu er den ”voksne” repræsentant for Folkekirken på Sejerø.
Og selvom flere af de lokale borgere, ifølge hende selv, har været bekymrede for, at en mørk og kold vinter ville give Josefine Mikuta Poulsen kolde fødder, så har hun det helt omvendt.
- Der siger jeg hele tiden til dem, at det er jer, der bliver nødt til at smide mig over vandet igen, fordi lige nu kan jeg ikke komme i tanke om noget bedre, jeg ville flytte herfra for at få, konstater den unge præst.
