Ejendomsmæglere reklamerede for ekstra morgensøvn og lave huspriser

Ejendomsmæglere fra Kalundborg tog en noget alternativ metode i brug, da de stillede sig op og demonstrerede for at få folk til at flytte til byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Tænk at kunne sove en time længere"

"Lad os gøre det sammen"

Sådan lød teksten på store skilte, som to ejendomsmæglere onsdag morgen havde med ved Holbækvej, hvor de stillede sig op og demonstrerede for at få flere til at flytte til Kalundborg.

- Vi gør det for at række ud til endnu flere mennesker, som vi gerne vil fortælle, hvad det kan give at flytte hertil, siger Sander Bredahl Tengberg, der er indehaver af Nybolig i Kalundborg.

Kalundborg har de seneste år oplevet vækst. Alene i 2022 blev der ifølge ejendomsmæglerne skabt 1.200 nye job i byen.

Sådan så det ud, da to ejendomsmæglere besluttede at demonstrere langs vejen mod Kalundborg.
Sådan så det ud, da to ejendomsmæglere besluttede at demonstrere langs vejen mod Kalundborg. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Lokker med prisen

De to demonstrerende ejendomsmæglere kom ikke i dialog med mange mennesker – men mange så nok skiltene, de havde med.

- Mange bliver overraskede over, hvad vi kan tilbyde - både med kultur, men også daginstitutioner, skoler og rigtig mange gode sportsfaciliteter. Og så bliver de jo positivt overraskede over den kvadratmeterpris, man kan få et hus for herude. Det kan give mange mennesker meget mere hus for pengene, siger han.

Læs også
Sådan prøver kommune at fastholde internationale tilflyttere
Læs også
Sådan prøver kommune at fastholde internationale tilflyttere

Selvom demonstranter med skilte den seneste uge ikke har været ualmindelige at se i morgentrafikken, så er forhåbningerne til dagens mission også beskedne.

- Kan vi bare give en øjenåbner til fem eller ti mennesker, der måske pendler til Kalundborg i dag, og måske få dem til at overveje at flytte til Kalundborg, så synes jeg, at min tid her er rigtig godt brugt, siger han.


Nyhedsoverblik