Dødsulykke på Svebølle Station er nu undersøgt

Da en 48-årig mand mistede livet på Svebølle Station var det ikke på grund af fejl i sikkerheden, slår en rapport fra Havarikommissionen fast.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en tragisk ulykke da en 48-årig mand blev ramt af toget på Svebølle Station den 2. november, men det var hverken fatale fejl på stationens sikkerhedsudstyr eller hos lokomotivføreren, der var årsagen.

Det slår en rapport omkring ulykken fra Havarikommission fast, fortæller Sjællandske.

- På Svebølle Station, mens toget var under nedbremsning til normalt standsningssted i spor 1, så lokomotivføreren en person ved togets højre side, der var på vej mod perronovergangen. Lokomotivføreren nåede kort at opfange, at personen virkede afslappet og havde fokus på perronovergangen, men ikke var opmærksom på toget. Manden standsede ikke ved perronovergangen, men trådte et skridt ud og blev ramt og påkørt af toget, lyder det i rapporten, skriver avisen.

Ifølge Havarikommissionens rapport havde anlægget på stationen også været gennem en rutinemæssig vedligeholdelsesgennemgang halvanden måned før ulykken. Heller ikke den, gav anledning til bemærkninger.

Havarikommissionen fortæller, at de ikke ser grund til at undersøge sagen yderligere.

 


Nyhedsoverblik