Dansk gods høster eksotisk plante - nu kommer den til salg i supermarkedet

For første gang kan danskdyrkede økologiske kikærter købes i danske supermarkeder, og de kommer fra Kragerup Gods ved Ruds Vedby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danske kikærter er ikke et produkt, man ser på hylderne i de danske supermarkeder. Men hvis du går en tur i Meny, er det nu muligt at finde økologiske danske kikærter fra Kragerup Gods.

- Det er en helt anden afgrøde, end vi er vant til. Der er nogle få stykker, der er begyndt at dyrke det i Danmark, men vi er de første, der er begyndt at levere det til Meny, som vi har et godt samarbejde med. Vi er megastolte af at være en del af det, siger godsforvalter Olav Ditlevsen.

quote Kunderne vil have produkter, der er rige på protein

Stefan Skov-Jespersen, direktør for Grøn Fokus under Dagrofa

At dyrke kikærter i Danmark er dog ikke den nemmeste opgave. Godsejeren har selv dyrket proteinafgrøden i Australien, hvor klimaet er en del bedre egent. Sol er nemlig en fordel.

- Queensland og Ruds Vedby vil jeg ikke ligefrem sige, er i samme klimazone, smiler godsforvalteren. 

Men det stoppede ikke Kragerup Gods, der nu har sået kikærter på 18 hektar og regner med en høst på 25 ton. 

Købte 200 kilo fra bazaren

Rejsen mod kikærtehøsten startede med, at Olav Ditlevsen plantede nogle kikærter hjemme på køkkenbordet med succes. Året efter prøvede han lykken med 200 kilo, som han købte fra den lokale Bazar i Slagelse. 

- Så såede vi dem som et forsøg, og nu har vi brugt det års høst som kommende såsæd til almindelige afgrøder, fortæller han.  

Udover at klimaet giver udfordringer for dyrkningen af bælgfrugten, kan det også være svært at finde det helt rigtige tidspunkt at høste kikærterne, da de modner i flere faser. 

Her kan man se, hvordan en kikærteplante ser ud.
Her kan man se, hvordan en kikærteplante ser ud. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

 - På en plante er nogle helt modne, nogle delvist modne, og så er der nogle, der først lige er udviklet. Og oppe i toppen blomstrer den faktisk stadigvæk lidt. Det er derfor, det er så vanskelig at bestemme høsttidspunktet, siger Olav Ditlevsen.

Kunder vil have kødfrit

Hos Meny er de meget positive overfor samarbejdet med Kragerup Gods - også selvom kikærterne bliver dyrere end dem, man kan finde i butikkerne nu. Direktøren er sikker på, produktet alligevel kan sælges. 

Kragerup Gods' kikærter kan findes i Meny over hele landet.
Kragerup Gods' kikærter kan findes i Meny over hele landet. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

-  For os er det et fantastisk produkt. Det er et produkt af høj kvalitet, men også et produkt, der er produceret tæt på vores kunder. Og så er det jo genialt til kødfri alternativer, som vi ved, der er stor efterspørgsel på over hele landet, siger Richo Boss, der er kædedirektør for Meny. 

Hos Kragerup Gods stopper de ikke med kikærter, der er nemlig flere proteinrige produkter på vej såsom rød hirse og kidneybønner. 

Læs også
20 tons pærer faldt af træerne - nu sælges de til spotpris
Læs også
20 tons pærer faldt af træerne - nu sælges de til spotpris

- Kunderne vil have produkter, der er rige på protein. At de så både er dyrket lokalt, CO2-neutralt og økologisk, det, synes vi, er et kæmpe godt salgsparameter, siger Stefan Skov-Jespersen, der er direktør for Grøn Fokus under Dagrofa. 

Kragerup Gods er også begyndt at dyrke hvid lupin, som blandt andet kan bruges til den veganske køderstatning tempeh.

- Jeg er måske ikke så meget veganer, men sådan en veganerbøf er faktisk ikke så tosset endda, siger Olav Ditlevsen. 


Nyhedsoverblik