Bibliotekernes udlån styrtdykker - men folk strømmer til

Vi bruger i stigende grad bibliotekerne til andet end at låne bøger. I Kalundborg Kommune skubber man aktivt til udviklingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke mange mennesker på biblioteket i Kalundborg mandag formiddag. 

Men skinnet bedrager. 

For selvom antallet af udlån er det laveste i mange år, så er bibliotekerne alt andet end i krise.

Det fortæller Stine Veisegaard, der er faglig koordinator på Kalundborg Biblioteker.

- Vi er ikke bekymrede over det, fordi borgerne bruger os på en anden måde. Selvom antallet af udlån er faldende, så kan vi se, at brugen af bibliotekerne er stigende. Der har aldrig været så mange mennesker og så meget liv på bibliotekerne som nu, siger hun.

Meget mere end bøger

Hvor børn og teenagere for 20-30 år siden stod i kø for at låne bunker af tegneserier ved biblioteksskranken, så bruger borgerne i dag bibliotekerne på helt andre måder.

Det så man for eksempel lørdag i Kalundborg, hvor det strømmede ind med borgere til et arrangement, hvor der blev lavet påskeklip og gækkebreve - og hvor man samtidig kunne høre nærmere om traditionen bag.

Bibliotekerne er i dag noget helt andet end for 20 år siden.
Bibliotekerne er i dag noget helt andet end for 20 år siden. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

- Det var en succes, men jo ikke en, der kan ses på udlånstallet. Men det viser, at vi betyder meget i byens kulturelle liv. Det handler om folkeoplysning. Vi har rigtig mange studerende og besøgende, der bruger os  - og borgere med alle mulige forskellige grunde til at komme, siger Stine Veisegaard.

Hun mener, at bibliotekerne er blevet en form for moderne kulturhuse, og at deres funktion i dag er noget helt andet end at vedligeholde en samling fysiske bøger og låne dem ud.

Læs også
Bibliotek satser stort på tegneserier - lokker børn væk fra skærmen
Læs også
Bibliotek satser stort på tegneserier - lokker børn væk fra skærmen

- Der er mange, der har et kulturelt behov, der ikke handler om en fysisk bog. Det handler også om viden og fællesskaber. Man kan sige, at vores brugere har ændret adfærd. Der skal ikke længere være stille på bibliotekerne. Der skal være liv, siger hun.

Stort fald i udlån

Netop Kalundborg er den kommune, hvor der er det allerstørste fald i antallet af udlån i vores landsdel. 

Antallet af udlån er faldet med mere end 68 procent siden 2009. Det er så langt tilbage tallene går, men faktisk er det kun gået ned af bakke med udlån siden 1990'erne.

Hør, hvad borgerne i Kalundborg mener, fremtidens bibliotek skal tilbyde.

I Kalundborg er man dog ikke bekymrede. Tværtimod. 

Det er nemlig kun omkring halvdelen af brugerne i Kalundborg Kommune, der kommer på biblioteket for at låne materialer. Men hver tredje borger i kommunen bruger faktisk bibliotekerne jævnligt.

- Det er jo ikke fordi, at den fysiske bog ikke har en plads eller er rigtig vigtig på et bibliotek. Det er den, og det vil den fortsat være i fremtiden. Men vi er meget mere end det i dag. Vi er for eksempel også relevante for for eksempel læsekredse og studiekredse, lektiecaféer og folk, der søger særlig information, siger hun.

En del af nedgangen i udlån på bibliotekerne dækker også over, at bibliotekerne tidligere også lånte både musik og film ud digitalt. 

Biblioteket satser på andre typer arrangementer for at øge folkeoplysningen.
Biblioteket satser på andre typer arrangementer for at øge folkeoplysningen. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

Det er slut for musikkens vedkommende, og i mange kommuner er det også slut med digitale filmudlån. I stedet betaler rigtig mange borgere selv for adgang til streamingtjenester for eksempel musik, film, podcasts og endda lydbøger.

Fokus er derfor skiftet til formidlingen af den del af kulturstoffet. Og det skal ske ved for eksempel at holde foredrag ude i de små bysamfund.

En ny tid

I Kalundborg gør man, som man allerede har gjort i mange andre kommuner; nemlig at flytte Borgerservice ind på biblioteket. 

Et andet sted er der en café-krog, hvor man for eksempel kan læse en avis, og bibliotekerne bruges også flittigt til for eksempel at holde møder.

Læs også
Derfor er udlån ikke bibliotekets vigtigste opgave
Læs også
Derfor er udlån ikke bibliotekets vigtigste opgave

Det gør man for at tilpasse sig nutidens biblioteksbrugers behov, forklarer Stine Veisegaard. 

- Bibliotekerne er anderledes i dag, end i gamle dage fordi borgernes behov har ændret sig. Vi analyserer løbende på behovene, og tilpasser os det, som der faktisk er brug for,  siger hun. 


Nyhedsoverblik