Anderledes anholdelse: Røver ringede på hos politiet

En røver er nu anholdt, efter han selv ringede på døren hos politiet i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En anderledes anholdelse. 

Sådan en foretog politiet i Kalundborg onsdag aften ved 22-tiden. En 33-årig mand ringede på dørklokken hos politiet og fortalte, at han havde begået røveri mod Aldi søndag den 31. juli. 

Gemt kniv fra røveri
Samtidig fortalte han også, hvor han havde gemt en kniv, som han brugte under røveriet. Politiet sendte efterfølgende en hundepatrulje af sted, som fandt frem til våbnet og nogle pengekassetter, som også stammer fra røveriet. 

Politiets jurister har vurderet, at manden ikke skal fremstilles i grundlovsforhør. Den 33-årige vil senere blive løsladt og indkaldt, når straffesagen skal afgøres i retten.

 


Nyhedsoverblik