Serie
I køkkenet

Præstekilde + Gråand med kantareller


OPSKRIFT:
Gråand med kantareller


2 gråænder
800 gr asparges kartofler
2 majskolber
200 gr kantareller
4 scalotteløg
1/2 dl sherry eddikke
2 dl hvidvin
2 dl fløde
Salt og peber
Olie

Kog aspargeskartofler møre.
Kog majskolberne i letsaltet vand.

Skær scalotteløg ud. Rens kantarellerne.

Skær lårene af anden - fjern evt fjer rester. Steg lårene af så de får en god skorpe, kom scalotteløg på. Salt og peber.
Kom lårene i en lille gryde og kom sherryeddikke og hvidvin på.
Lad dem simre ca 40 min - jo længere tid de simrer jo mørere bliver kødet. Evt tilføres mere vin.

Steg andebrysterne af et par minutter på hver side. Herefter skal de i ovnen og stege færdig ca. 7 Min på 200 gr.

Steg kantarellerne af på panden med lidt mere olie, kom løg på og steg i ca 10 min. Kom cherryeddikke på og derefter fløde og lad simre i ca 10 minutter mere.

Pil kartoflerne, hold dem varme i ovnen.
Skær majs af kolberne.
Pynt med skovsyre.
1/11/2013

I programserien 'Mad Med Mere i Køkkenet' har Mads Gudiksen selv taget forklædet på for at lære at lave mad.

Det er kokken David Jensin, som inspirerer til mere spændende hverdagsmad, og viser hvordan man laver de forskellige retter. Og Mads hjælper til.

David Jensin har restauranterne David’s i Stege, Café Sommerspiret på Møns Klint, Bryghuset Møn og Fanefjord Skovpavillon. Desuden står han for maden til gæsterne på Jomfruens Egede ved Faxe.