Voldelig biltur endte med fængsel

Fire mænd er blevet fundet skyldige i en to timer lang bortførelse af en mand fra Regstrup ved Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire mænd er blevet fundet skyldige i en to timer lang bortførelse af en mand fra Regstrup ved Holbæk.

En ufrivillig tur til Roskilde og tilbage tilsat flere slag og spark resulterede tirsdag i, at fire mænd blev fundet skyldige i ulovlig frihedsberøvelse ved Retten i Holbæk. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Offeret for turen, der fandt sted i efteråret sidste år, var en mand fra Regstrup, hvis søn de dømte var interesserede i at få fat i - angiveligt fordi han skyldte dem penge.

To af de fire mænd blev desuden dømt for et overfald på offerets bror i Undløse et par måneder forinden. 

Den 33-årige mand fra Holbæk fik ifølge Venstrebladet to år og ni måneders fængsel - heraf 245 dages reststraf, mens en 21-årig mand fra Roskilde fik to års fængsel, hvilket inkluderede 306 dages reststraf.

En 24-årig mand fra Regstrup, der var mindre aktiv i volden under bortførelsen, fik 10 måneders fængsel. En 44-årig mand fra Fårevejle, der var chauffør under bortførelsen, får sin straf senere, da han skal mentalundersøges.

De tre, der fik udmålt straffen tirsdag, modtog dommene.


Nyhedsoverblik