¨

Vidner til færdselsuheld i Benløse søges

Foto: TV ØST

Politiet efterlyser vidner til et færdselsuheld den 15. september. En 10-årig dreng blev påkørt af en varebil, som efterfølgende kørte væk.

Onsdag den 15. september fik politiet anmeldelse om, at en 10-årig dreng fra Ringsted var blevet påkørt af en varebil på Ludvig Holbergsvej omkring klokken 13.40.

Drengen cyklede på vejen, da han blev påkørt bagfra af varebilen, som kørte i samme retning som drengen. Den 10-årige blev slynget til jorden, men slap med skrammer. Føreren af varebilen standsede op, og så til den 10-årige, men fortsatte herefter til Holbækvej, hvor den svingede til højre mod nord.

Den 10-årige kan beskrive føreren af varebilen og varebilen således:

  • Mand, mørklødet eller meget solbrændt
  • Ældre, skaldet og muligt gråt hår ved tindingerne
  • Almindelig af bygning

Bilen:

  • Rød, mellemstor kassevogn af ældre dato uden ruder i varerummet.
  • Bulet langs siderne og ruden i venstre bagdør var knust.
  • Bilen var uden nummerplader.

Lokalpolitiet i Ringsted vil gerne tale med vidner, der så uheldet, eller som har oplysninger i sagen. Ring på telefon 114.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App