Vi er vilde med gedekød

Det er eksotisk og spændende at sætte gaflen i et stykke gedekød. Flere og flere danskere køber gedekødet, som eftersigende er både sundt og velsmagende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Irma er den første butikskæde, der satser på gedekødet. På bare et år er salget steget med 30-50 procent. Og kurven har slet ikke nået sit højeste.

- Når først folk finder ud af, hvad det kan bruges til, så køber de endnu mere af det, siger Diana Mortensen, der er souschef hos Irma i Holbæk.

Også regionens gedeavlere mærker den stigende interesse.

- Der er virkelig stor efterspørgsel på det i øjeblikket. Vi er røget ind i det luksusproblem, at vi ikke kan skaffe kød nok til den efterspørgsel, der er, siger Ove Nonbo, som er gedeavler fra Vig.