Til lands, til vands og i luften: Stor politiøvelse i Holbæk

Politiet møder torsdag talstærkt op på Holbæk Havn. Det skyldes en større politiøvelse, hvor blandt andet Orø-færgen indgår

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke grund til at være bekymret over, at politiet i dag er massivt til stede ved Holbæk Havn.

Opbuddet skyldes nemlig kun en politiøvelse, og der ligger altså ikke noget mere alvorligt bag.

- Vi er kun ude i øvelsesøjemed. Vi bliver nødt til at træne til alle mulige forskellige scenarier til lands, til vands og i luften for at være forberedt på eventuelle krisesituationer, fortæller Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Vi bliver nødt til at træne til alle mulige forskellige scenarier til lands, til vands og i luften for at være forberedt på eventuelle krisesituationer

Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi

Kan ikke fortælle meget

Orø-færgen vil blandt andet indgå som en del af øvelsen, men mere kan Carsten Andersen ikke fortælle på nuværende tidspunkt.

- Vores betjente skulle jo helst ikke vide, hvad der skal ske. Så er der ikke meget øvelse i det, siger han.

Øvelsen starter klokken 10.00.

 


Nyhedsoverblik