Stadig flere patienter får intensiv behandling, men ifølge overlæge Hans-Henrik Bülow fra intensivafdelingen på Holbæk Sygehus, er det ikke altid den bedste behandling for en meget syg, svækket patient. Han mener, at man af hensyn til den enkeltes livskvalitet og af hensyn til ressourceforbruget i sundhedsvæsenet skal se kritisk på brugen af intensiv behandling. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Patienter opgiver ikke så let håbet, og vi kan gøre meget, hvis vi får lov. Spørgsmålet er, om det er den måde, som vi ønsker at bruge midlerne i sundhedsvæsenet på, siger Hans-Henrik Bülow og henviser til en norsk prognose. Den viser, at hvis man skal tilbyde den samme grad af intensiv behandling som i dag, vil man om 15 år skulle have 25 til 30 procent flere senge på hospitalernes intensive afdelinger.
Hans-Henrik Bülow foreslår, at danske læger trænes i at gennemføre livsafslutningssamtaler med uhelbredeligt syge patienter, som man kender det fra USA. Her har forsøg vist, at når man taler med ældre og svækkede om, hvordan de vil leve den sidste tid, vil mange til en vis grad vælge behandling fra.
- Det handler om liv og død, men i høj grad også om livskvalitet, siger Hans-Henrik Bülow.
Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet har fulgt de amerikanske forsøg og mener, at de med fordel kan indarbejdes i en dansk hospitalshverdag.
- Politikere stikker typisk hovedet i busken, når vi spørger, hvor længe vi skal holde folk i live, for det her kan jo let udlægges som skrækkeligt aldersdiskriminerende. Selvfølgelig skal der gøres noget, men spørgsmålet er hvordan og hvor meget, siger han.
Også pensioneret overlæge Povl Riis, formand for Ældre Forum, støtter idéen om livsafslutningssamtaler.
- Nogle patienter vil holde fast og ønsker behandlinger, fordi de håber på, at situationen kan ændres, men her må man som kliniker nænsomt og næstekærligt forklare patienten, at bivirkningerne ved de behandlinger ikke står mål med virkningerne, og at man ved at vælge en sådan behandling belaster fællesskabets økonomi, og indirekte fratager man andre muligheder, siger Povl Riis.
Professor i filosofi ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt vil på ingen måde bebrejde sundhedspersonalet, at de prioriterer i deres arbejde. Men forslaget om samtaler med alvorligt syge med henblik på at nedbringe brugen af intensivbehandling finder han uacceptabelt:
- Det er jo en belastning for mennesker, som er bange for at dø, og som i forvejen er bange for at ligge omgivelserne til last. Jeg er ikke imod prioriteringer i sundhedsvæsenet. Men det her er jo det samme som at kigge ind i en gammel dames øjne og sige: 'Du er ikke værd at samle på. Er du med på, at vi bruger al vores energi på hende, der ligger inde ved siden af?' Det er helt håbløst og ikke gennemtænkt, siger Lars-Henrik Schmidt.
Pressemeddelelse fra Region Sjælland om fælles retningslinjer: Klik her