Sig det med blomster - landsby forvandler nedlagt petanquebane til blomsterrige

Et blomsterprojekt i Vipperød skal vokse sig til et stort pluk selv-bed og give byens borgere glæde i hverdagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Honningurt. Hjertegræs. Morgenfrue. Frøkenhat. Karse.

Blomster skal være med til at styrke fællesskabet og dialogen mellem borgerne i den nordvestsjællandske landsby Vipperød og undgå, at de lukker sig om hinanden og blot blive inde i hinandens haver.

Derfor er en gruppe af frivillige gået i gang med at så blomsterfrø på en nedlagt petanquebane.

quote Jeg tænker, at det giver en form for fællesskab, at vi har noget smukt

Liv Nørregard Meinert, Vipperød

Den blev i efteråret allerede brugt til at huse 3.000 tulipanløg, som en folkeskoleklasse gravede ned sammen med jord. Løgene er i dag ved at skyde op, og lørdag blev så alskens blomsterfrø lagt i jorden.

- De skal blive til en fælles have for hele byen, hvor man i sommerhalvåret kan komme og plukke en buket og tage med hjem til sin mand, kone, kæreste, bedstemor og skabe glæde, siger Søren Meinert fra Vipperød Lokalforum.

- Jorden er kommunalt ejet, men bliver ikke længere brugt, og så kan vi ligeså godt få det til at give mening.

Støttet økonomisk

Såningen er gjort mulig i kraft af en økonomisk donation fra energivirksomheden Andel, men også frivillige kræfter med en viden om planter deltager i projektet.

En sådan er Liv Nørregard Meinert, som bor i Vipperød og har en blog, hvor hun skriver om haven.

Der er allerede plantet tusindvis af tulipanlæg, som i dag er skudt op af jorden.
Der er allerede plantet tusindvis af tulipanlæg, som i dag er skudt op af jorden. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

- Jeg tænker, at det giver en form for fællesskab, at vi har noget smukt. Det er ingen hemmelighed, at de kommunalt ejede arealer ikke er blevet holdt vanvittig flot de seneste år, så det hele gror faktisk lidt til herinde i midten af Vipperød, og hvis vi med det her lille areal kan lave noget smukt, som skaber den der lille daglige glæde, så tænker jeg, at vi kan gøre rigtig meget, siger hun.

Blomsterprojektet har også en anden gren, en mere vild en af slagsen. Her vil der et andet sted i byen blive lavet arealer med vilde, hjemmehørende blomster til gavn for insektlivet.  


Nyhedsoverblik