Se tallet: Èn pædagog er ofte alene med mange børn

Mange pædagoger står alene med en større gruppe børn i løbet af dagen. Landsgennemsnittet er 75 procent, men i Holbæk er tallet 85 procent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange børn er ofte alene med kun én pædagog i landets vuggestuer og børnehaver i op til flere timer om dagen.

I Holbæk Kommune svarer 85 procent af de adspurgte pædagoger i en ny BUPL-undersøgelse, at de står alene med en større gruppe børn i løbet af dagen.

På landsplan er det kun 75 procent af pædagogerne, der oplever det sammen.

- Tallene er grelle, men de kommer på ingen måde som en overraskelse for mig. Der er de seneste 10-15 år blevet skåret ret kraftigt på børneområdet. Derfor er det nu sådan i vores daginstitutioner, at pædagogerne står alene med børnene i alt for store dele af deres arbejdsdag, siger Bertha Langhoff Hansen, formand for BUPL Midtsjælland.

Vil have minimumsnormeringer

Ifølge fagforeningens undersøgelse, siger 81 procent af pædagogerne i Holbæk, at alenetiden er planlagt. Den er altså bevidst tilrettelagt og ikke en følge af sygdom eller anden fravær.

BUPL Vestsjælland mener ikke, at det er holdbart. Og kun én ting kan løse problemet, mener de.

- Der skal minimums-normeringer til. Vi skal have fuld klarhed over, hvor mange børn der må være pr. pædagog i institutionerne, siger Bertha Langhoff Hansen. 

Sådan ser det ud i de Vestsjællandske kommuner