Det kommer til at eksplodere på Stenhus Gymnasium i Holbæk onsdag. Sådan næsten da. Midt- og Vestsjællands Politi afholder øvelse, og scenariet er, at der er sket en eksplosion på gymnasiet.
I den forbindelse vil der være en del aktivitet, bombehunde og udrykningskøretøjer i området, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Politiet understreger i øvrigt, at det er en øvelse, og at der naturligvis ikke er nogen, der er kommet til skade.