Politikere i Holbæk skodder også smøgerne

Politikerne i Holbæk har netop vedtaget et kontroversielt rygeforbud. I sidste øjeblik blev reglerne ændret, så politikerne også er omfattet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du må ikke ryge når du er på arbejde. Heller ikke hvis du sidder på en hjemmearbejdsplads, eller selvom du bruger e-cigaretter. Og hvis du er på besøg ude ved en borger, så må han eller hun heller ikke ryge, mens du er til stede.

Det er fra årsskiftet realiteten i Holbæk Kommune.

Kommunen vedtog onsdag aften et kontroversielt rygeforbud, der regnes for en af regionens allerstrengeste forbud.

Ændret i sidste øjeblik

I sidste øjeblik blev reglerne dog ændret, sådan så politikerne i byrådet også skal skodde smøgerne når de er på job.

Da de ikke er ansat, men i stedet er folkevalgte var de ellers undtaget for de strenge regler.

Læs det nu vedtagne forslag til rygepolitikken i pjecen her.


Nyhedsoverblik