Politiet afspærrer område i Holbæk efter større slagsmål

Politiet arbejdede søndag aften i området omkring Rosen og Smedelundsgade i Holbæk. Politiet oplyser mandag, at det drejer sig om et større slagsmål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere politipatruljer var søndag aften til stede i Holbæk by ved Rosen og Smedelundsgade.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18, og i første omgang ville politiet ikke oplyse andet, end at der var sket en hændelse, og at politiet arbejdede på stedet.

Mandag morgen kan vagtchef Henrik Jørgensen dog fortælle, at hændelsen drejer sig om et større slagsmål.

- Vi fik en anmeldelse om, at der havde været et større slagsmål mellem flere personer på en adresse ude i Holbæk, siger han.

På billeder kan man se, at politiet har afspærret området, og Henrik Jørgensen fortæller, at man har sikret nogle spor.

- Vi har været derude for at se, om vi kunne sikre nogle spor, og vi har også fundet noget, men jeg kan ikke kommentere nærmere på det lige nu.   


Opdatering:
Politiet er mandag morgen stadig sparsom med oplysninger, men vagtchef Henrik Jørgensen kan fortælle, at hændelsen drejer sig om et større slagsmål mellem flere personer. Han oplyser også, at politiet har sikret spor.

Nyhedsoverblik