Politi søger vidner til påkørt 12-årig

Bilisten, der for nogle uger siden påkørte en 12-årig dreng i Tølløse, har stadig ikke givet sig til kende, og politiet efterlyser nu vidner til ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der overværede en ulykke onsdag den 12. juni. Klokken 11 blev en 12-årig dreng påkørt i krydset Sønderstrupvej/Vestergade i Tølløse.

Drengen går i 6. klasse og deltog i den lokale cyklistfinale for områdets 6. klasser, da han påkørt af en personbil. Han fik ødelagt sin cykel og sit tøj, men føreren af bilen kørte fra stedet uden at oplyse sit navn.

Ødelagt cykel og tøj

Drengen oplyste, at føreren af bilen var en dansk mand, 40-50 år og lavstammet. Han havde kort mørkt hår, som var vådt, og så var han iført en blåternet skjorte og kørte i en sølvmetal Ford stationcar af ældre årgang.

Personer, der kan hjælpe med at finde frem til føreren af bilen, bedes kontakte lokalpolitiet i Holbæk på telefon 114.


Nyhedsoverblik