Ny cykelgade i Holbæk giver cyklister førsteret til vejen

Højen i Holbæk er blevet til en cykelgade, hvor cyklister må køre midt på vejen. De skal ikke trække ind for biler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Træer, bump på vejen og rød asfalt. Der er glæde at spore over den nye karakteristiske cykelvej på Højen i Holbæk. 

- Det er rart - også på en ladcykel - at man kan fylde lidt mere, og at man ikke altid skal kigge sig over skulderen i forhold til biler og sådan noget, siger Kristjan Løk Olsen.

Gaden i det centrale Holbæk har været en såkaldt cykelgade siden slutningen af juni. Biler må stadig gerne være på vejen, men cyklerne skal ikke trække ud til siden. Bilisterne skal følge trafikken, og som udgangspunkt betyder det, at de skal blive bag cyklisterne.

- Det skaber lidt stemning, og det giver nok også lidt tryghed, og jeg tror ikke, at det udelukker nogen. Som bilist vil jeg kunne komme kørende her. Jeg skal bare være mere opmærksom og sætte farten lidt ned. Det er slet ikke noget problem, og så tror jeg, det giver lidt sikkerhed og lidt tryghed, siger Per Frederiksen.

quote Resultaterne er endnu bedre end vi turde håbe på.

Lars Brandt Christensen, senior projektleder, Holbæk Kommune.

Målet har været at skabe en sikker vej for cyklister gennem det centrale Holbæk i et område, hvor biltrafikken i de seneste år er blevet mere markant.

De foreløbige resultater for cykelgaden er godt nyt ifølge senior projektleder i Holbæk Kommune, Lars Brandt Christensen.

 - I dag er der to til tre gange så mange cykler som bilister og især i spidsbelastningen - det vil sige dér, hvor der er flest biler morgen og aften - det er jo også der, det er vigtigst. Jo flere cykler, der er, jo mere trygt føles det, fordi så er bilerne ligesom gæster, siger Lars Brandt Christensen.

- Resultaterne er endnu bedre, end vi turde håbe på.

Kristjan Løk Olsen nyder ikke at skulle kigge sig over skulderen, når han cykler på sin ladcykel.
Kristjan Løk Olsen nyder ikke at skulle kigge sig over skulderen, når han cykler på sin ladcykel. Foto: TV2 ØST

Har kostet tre millioner

Det har kostet godt tre millioner kroner at omdanne det, der før var en almindelig villavej, men ifølge formanden for Udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling er pengene godt givet ud.

-  Fortovene og vejen skulle rettes op på forskellige måder. Så de penge skulle være brugt. Det, vi så har gjort, er, at vi har lagt nogle penge oveni, så vi har fået den her særlige cykelgade med den røde asfalt, og vi har fået nogle træer nu, som vi ikke havde før, siger Lars Qvist (S), formand for Udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling, Holbæk Kommune.

- Vi har fået nogle forhøjninger i midten, som igen er med til at dæmpe bilernes fart. Vi skulle have brugt en million kroner, men så har vi brugt ekstra på at gøre det til en meget sikker cykelgade.

quote Det er lige før, at man taber kontrollen over sin cykel, når man kører over dem.

Allan Madsen

Idéen om at få forbedret cykelsikkerheden i området kommer fra borgerne selv. Især det faktum glæder udvalgsformanden.

- Borgere, embedsfolk og politikere, når det spiller sammen, så får vi altså nogle rigtig fine forløb. Så stor ros til de borgere som tog fat i det, men også den administration som fangede bolden og sagde: "Ja, det skal vi gøre noget ved", siger Lars Qvist. 

Idéen om at forbedre cykelsikkerheden kommer fra borgerne, og det glæder Lars Qvist at det er foregået på den måde.
Idéen om at forbedre cykelsikkerheden kommer fra borgerne, og det glæder Lars Qvist at det er foregået på den måde. Foto: TV2 ØST

- Jeg foretrækker selv at køre på fortovene

De nye fartbump betyder, at det ikke kun er bilerne, der skal tage noget af farten. Det skal de hurtige cyklister også.

- Alle de bump der er på den, de er alt for skarpkantede. Det er lige før, at man taber kontrollen over sin cykel, når man kører over dem. Jeg foretrækker selv at køre på fortovene, når man kører nedad her, siger Allan Madsen fra Holbæk.

- Jeg synes, den er fin nok, men bumpene synes jeg ikke særlig godt om, siger Thorun Petersen.

Allan Madsen kunne godt have tænkt sig nogle lidt mindre kantede bump. Han føler, at det er lige før han taber kontrollen over cyklen.
Allan Madsen kunne godt have tænkt sig nogle lidt mindre kantede bump. Han føler, at det er lige før han taber kontrollen over cyklen. Foto: TV2 ØST

Sådan et bump på vejen tager forvaltningen gerne med 

- Der vil altid være nogle, som er generet af dem, men langt størstedelen af dem, vi har talt med, er glade for det, og de har også opfattelsen af, at det er det værd. Det er ligesom det, det koster at få færre biler, siger Lars Brandt Christensen, senior projektleder i Holbæk Kommune.

Læs også
Børn med udviklingshandicap var til håndboldstævne med en helt særlig gæst
Læs også
Børn med udviklingshandicap var til håndboldstævne med en helt særlig gæst

Inden længe står der et nyt boligkvarter færdigt i Holbæk Have, og det vil betyde mere trafik i området, men det skulle den nye cykelgade midt i Holbæk også gerne være klar til at håndtere.

- Hvis vi en dag står i en situation, hvor der er flere biler end cykler, så har vi sikret, at bilerne har en lav hastighed, der passer til cykelgaden, siger Lars Brandt Christensen.


Nyhedsoverblik