Mand fængslet for trusler med geværlignende genstand

Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger i sagen, der handler om trusler med en geværlignende genstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet var massivt til stede på en adresse på Holbækvej i Holbæk sent torsdag aften. 

Her blev en 40-årig mand anholdt for blandt andet at have truet en 34-årig mand med en geværlignende genstand.

- Vi fik opkaldet klokken 21.51, og eftersom der i anmeldelsen blev beskrevet våben, så er vi nødt til rykke talstærkt ud, og betjentene ser lidt voldsommere ud, siger Maria Sander Hansen, der er kommunikationskonsulent hos Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Der er tale om to mænd, der er kommet op at toppes.

Maria Sander Hansen, Midt- og Vestsjællands Politi

Anmeldelsen kom efter, at en 34-årig mand fra Jyderup var blevet tildelt slag og spark af en 40-årig mand – ligeledes fra Jyderup. Den 40-årige havde efterfølgende truet den 34-årige med en geværlignende genstand.

Anholdelsen foregik uden dramatik, og politiet ransagede huset, hvor et gevær blev sikret. 

Politi
Læs også
Beredskab kaldt ud til brand i lejlighedskompleks
Politi
Læs også
Beredskab kaldt ud til brand i lejlighedskompleks

Den 40-årige er nu i politiets varetægt, hvor han skal afhøres, og det skal vurderes, om der er grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør.

Den 34-årige mand skulle ikke være kommet meget slemt til skade.

- Han har fået nogle slag og spark. Jeg ved ikke præcist, hvor voldsomt det er, men der er tale om to mænd, der er kommet op at toppes, siger Maria Sander Hansen.

Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser fredag eftermiddag, at den 40-årige mand ved et grundlovsforhør fredag ved Retten i Holbæk er blevet varetægtsfængslet i fire uger.


Nyhedsoverblik