For et år siden tog han som regel hjem efter arbejde og spille PlayStation. Alene. Eller så Netflix. Alene. Han lavede ikke så meget.
Andreas Pahn var ensom.
Men så skrev han et opslag på Facebook, hvor han fortalte, at han var ensom og at han savnede nogle at være sammen med.
Jeg var ensom for godt et år siden, og det er jeg ikke længere
Lynhurtigt blev opslaget delt 3.000 gange og pludselig inviterede folk ham ud at spise eller i biografen.
Her et år efter er ensomheden forduftet.
- Jeg græd, fordi folk tog så godt imod mig. Jeg var ensom for godt et år siden, og det er jeg ikke længere, siger Andreas Pahn.
En usynligt handicap
Andreas Pahn er 27 år og udviklingshæmmet med særlige behov, som han selv siger.
Et usynligt handicap, som viser sig, når han blandt andet skal lære nye ting.
Se eller gense indslaget fra sidste år, hvor vi mødte Andreas Pahn, der ville ud af sin ensomhed.
Han var 16 år, da han lærte at binde sine snørebånd.
Til gengæld kan han huske stort set alt om fodbold, er god til at tale med mennesker og så kender han alle navnene på medlemmerne i fitnesscenteret i Holbæk Sportsby, hvor han arbejder som frivillig.
- Det er rigtig mange hernede fra træningscenteret, der har taget imod mig med åbne arme og sagt, ”Andreas, skal vi ikke tage ud og spise noget mad sammen? Skal vi ikke tage i biografen sammen?”, fortæller Andreas Pahn.
Er flyvende
Efter han er kommet ud af ensomheden, er han blevet meget stærkere, fortæller han.
- Efter jeg kom ud med ensomheden, føler jeg, jeg kan flyve, siger Andreas Pahn.
- Hvis jeg har lyst til noget, så gør jeg det, mere end jeg gjorde for et år siden. Det synes jeg, er superfedt.
Derfor har han også en klar opfordring til andre, der savner selskab, når de får fri fra arbejde.
- Et godt råd til andre, der også kan føle sig ensomme: Vi er et samfund, hvis du spørger mig, hvor vi godt kan hjælpe hinanden. Så hvis du føler dig ensom, så skriv til mig, så vil jeg gerne hjælpe dig, siger Andreas Pahn.