Lars er landets bedste vuggestuepædagog

Lars Villadsen fra Mørkøv er netop kåret som landets bedste vuggestuepædagog af magasinet Vores Børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lars Villadsen, 27 år, har i to år arbejdet som vuggestuepædagog i vuggestuen Krummeluren i Mørkøv. Onsdag blev han kåret som Landets Bedste Vuggestuepædagog af Egmont-magasinet Vores Børn. 

- Med mere end halvdelen af de ialt 22.000 stemmer var der ingen tvivl, siger chefredaktør Mette Hovmand-Stilling, Vores Børn.

Lars Villadsen er blevet kåret blandt 800 indstillinger af pædagoger og dagplejere fra hele landet.

- Pædagogerne er uhyre vigtige for både os forældre og naturligvis for børnene. Det ville vi på Vores Børn gerne sætte fokus på,” siger chefredaktør Mette Hovmand-Stilling.

Hjertet smelter
Blandt de indstillinger, som lå til grund for nomineringen af Lars Villadsen var ordene fra Sille Perschke:

 Vores Villads går tit rundt derhjemme og leger, at han taler i telefon med Lars: ’Ja, Lars, jeg har det godt, jeg elsker dig!’ Så smelter ens hjerte fuldstændig, skrev hun. 

Stort skulderklap

Og hovedpersonen selv, Lars Villadsen, tager prisen som et stort skulderklap.
- Det er dejligt med den titel. Man yder jo det bedst man kan og det er en stor anerkendelse af det arbejde man yder fra både forældre og kolleger. Det bedste er, at Rasmus Klump kommer på fredag. Det bliver dejligt for børnene, lyder det ydmygt fra Lars Villadsen.

På fredag vil Lars Villadsen nemlig blive behøringt fejret i Krummeluren sammen med alle ungerne, når Rasmus Klump kommer på besøg sammen med Vores Børn og et gavekort til en masse nyt motorik legetøj sponsoreret af IF Børneforsikring.

Lars Villadsens kollega Annemette Rhode Jensen har oploadet videoen nedenfor via www.tveast.dk/sendvideo af Lars Villadsens arbejdsdag:

 


Nyhedsoverblik