Kvinder går utrygge hjem fra byen - nu har fire gymnasiepiger opfundet en løsning

Fire elever fra Slotshaven Gymnasium i Holbæk har vundet en pris for deres bud på, hvordan kvinder kan føle sig mere sikre i nattelivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg synes, det er megafedt at gå i byen, så det skal vi gerne kunne blive ved med, siger Calina Fjord, der får i 2.G på Slotshaven Gymnasium i Holbæk.

Men ubehagelige sager om kidnapning og mord på kvinder i nattelivet har sat sig som utryghed i hende, når hun går i byen.

- Man render jo rundt og er lidt småfuld og ved ikke helt, hvad der kan ske. Og så en gang i mellem så går man måske lige væk lidt alene for at få noget frisk luft, og så ved man jo aldrig, hvem der dukker op, siger hun.

Calina Fjord håber, at opfindelsen kan gøre det tryggere for kvinder at færdes i nattelivet.
Calina Fjord håber, at opfindelsen kan gøre det tryggere for kvinder at færdes i nattelivet. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

Og det gælder også for hendes klassekammerat.

- Emilie Meng var jo også på vej hjem fra byen, siger Cecilie Yttesen.

- Man synes jo, det er ubehageligt at skulle rende rundt på gaden, siger Calina Fjord.

Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

Men følelsen af utryghed har givet dem og to af deres klassekammerater idéen til at udvikle et smykke, der skal gøre kvinder mere sikre, når de går i byen.

- Vi er ved at udvikle en halskæde med sporing i, som kan bidrage til at folk føler sig mere trygge ude på gaden, fortæller Calina Fjord.

- Den skal kunne sende signal ud om, hvor man er henne et antal gange i timen, måske endda hvert minut, hvad man selv lige indstiller den til, og den skal så kobles til en app, hvor ens tætte kan gå ind og se, hvor man er henne, fortæller hun.

En prisvindende idé

De fire gymnasieelever har allerede en prototype af halskæden klar.

- Der er det her Apple-tag bagpå, fordi den kan spores via telefonen, forklarer Cecilie Yttesen.

Sådan ser prototypen ud lige nu. Den har et Apple-tag bag på, så den kan spores.
Sådan ser prototypen ud lige nu. Den har et Apple-tag bag på, så den kan spores. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

Men det er meningen, at halskæden skal ligne de smykker, de unge iværksættere selv går med til dagligt.

- Man skulle gerne have den på, uden at man kan se, at der er sporing i den her. Den skal se meget moderne ud, fortæller Cecilie Yttesen.

Det er meningen, at halskæden skal komme til at ligne et helt almindeligt smykke.
Det er meningen, at halskæden skal komme til at ligne et helt almindeligt smykke. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

Ideen om en halskæde, der kan spores, gav dem en førsteplads ved regionsmesterskaberne for entreprenørskab, der blev afholdt i marts.

Og det var et stort skulderklap til de fire gymnasieelever.

- Det var en fed oplevelse at komme ud og snakke om noget, man brænder for, siger Calina Fjord.

Cecilie Yttesen håber, at det kan lykkes at få solgt deres idé.
Cecilie Yttesen håber, at det kan lykkes at få solgt deres idé. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

De har fået hjælp af deres underviser i teknik til at udvikle halskæden, og han synes godt om ideen.

- Tryghed i nattelivet er en meget vigtig ting i øjeblikket, der kører mange sager. Og hvis nu pigerne bliver lidt mere trygge, og man rent faktisk, selvom telefonen bliver smidt væk, kan finde dem alligevel. Det er ikke en garanti, men det hjælper alt sammen, siger Erik Lund.

Erik Lun har hjulpet de fire elever med at udvikle deres halskæde.
Erik Lun har hjulpet de fire elever med at udvikle deres halskæde. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

Halskæden er dog ikke helt klar til at ligge ude i butikkerne endnu.

- Den her chip skal gøres meget mindre, så den kan være inde i en halskæde, siger Cecilie Yttesen, og hun og de tre andre prisvindere har høje forventninger til fremtiden.

I den orange boks ses en chip, som skal laves i en så lille udgave, at den kan være i et halssmykke.
I den orange boks ses en chip, som skal laves i en så lille udgave, at den kan være i et halssmykke. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

- Vi håber, at vi kan få færdig udviklet produktet, og så at vi kan gå ud og få det solgt, siger hun.

Udover Calina Fjord og Cecilie Yttesen er det Freja Kolding og Amalie Tomhav, der har stået for at udvikle idéen. Og sammen vandt de altså dette års regionsmesterskaber i entreprenørskab i Region Sjælland, der blev afholdt i Køge. 


Nyhedsoverblik