Kvindefængsel i Jyderup bliver forsinket

Først i slutningen af 2021 vil kvindefængslet i Jyderup være en realitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var meningen, at der skulle sættes navn på den hovedentreprenør, som skal stå for etableringen af et rent kvindefængsel i Jyderup ved Holbæk, inden jul 2019. Men udpegningen af en vinder er udsat til starten af maj i år.

Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det betyder, at det nye fængsel, der reelt er en ombygning af Jyderup Fængsel til kvindefængsel, først står klar i slutningen af 2021.

Åbning udskudt til slutningen af 2021

Om årsagen til den udskudte vinderudpegning lyder det, at Kriminalforsorgen sideløbende med entreprenørudbuddet har arbejdet med bygherreleverancer på sikkerhedsforanstaltninger, som man endnu ikke er færdige med at konkurrenceudsætte.

Jyderup Fængsel
Læs også
Snart begynder byggeriet af Danmarks første kvindefængsel
Jyderup Fængsel
Læs også
Snart begynder byggeriet af Danmarks første kvindefængsel

- Det betyder, at vi ikke vil tildele kontrakten, før vi har budgetsikkerhed for hele puljen, forklarer Morten Rasmussen, der er specialkonsulent i Koncern Ejendomme under Center for Økonomi og Kapacitet i Direktoratet for Kriminalforsorgen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han har tidligere oplyst, at første spadestik skulle finde sted omkring 1. marts 2020, men som følge af den senere vinderudpegning, er byggestart udsat til primo august, og ibrugtagning er udskudt til slut 2021. Oprindeligt lød udmeldingerne, at Jyderup Kvindefængsel ville stå færdigt i 2020.

Jyderup Fængsel har i dag 162 pladser, hvor de fleste er i åbne afdelinger. 24 pladser er reserveret til kvinder i en lukket afdeling.
Jyderup Fængsel har i dag 162 pladser, hvor de fleste er i åbne afdelinger. 24 pladser er reserveret til kvinder i en lukket afdeling. Foto: Kriminalforsorgen.

Nyhedsoverblik