¨

Kunde fik hjertestop i Rema 1000

Foto: TV ØST

Klaus Nikolaisen fra Holbæk faldt pludseligt om ved kassen, da han var nede at handle. 2 andre kunder sprang til og gav førstehjælp. I dag mødte han den ene.

Her 3 uger efter episoden i Rema 1000 på Roskildevej i Holbæk husker han slet ikke episoden selv.

- Intet. Jeg har mistet hukommelsen fra den dag, og jeg kan heller ikke huske noget fra ugen op til den dag, siger Klaus Nikolaisen, som er 67 år og fra Holbæk.

Klaus Nikolaisen bankede hovedet ned i gulvet i butikken, da han fik hjertestop og faldt. Lægerne mener, det kan have forårsaget en hjernerystelse, som har ramt korttidshukommelsen.

Han har været indlagt på sygehuset og fået en hjerteoperation, og er det var så først i dag, han mødte han den ene af sine 2 redningsfolk ansigt til ansigt

- Jeg er dybt, dybt taknemmelig, sagde Klaus Nikolaisen til Camilla Oldhøj, som var den ene af de 2 kunder, der var med til at give ham førstehjælp.

- Da han lå på gulvet, og hele episoden var i gang, der var det jo hårdt mentalt, fordi man ikke vidste, hvad der skulle ske med ham. Men min første tanke var bare, vi må da gøre noget, siger Camilla Oldhøj, der til daglig bor i Dianalund.

Klaus Nikolaisen håber, at den anden redningsmand vil tage kontakt til ham eller til Rema 1000, så han også kan få sagt tak til ham personligt for at redde hans liv.

02:35 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App