Kortere skoledage og nye fag er hverdag i frisatte kommuner
Syv kommuner, heriblandt Holbæk, er blevet frisat fra statslige og kommunale regler på velfærdsområder. Første erfaringer er gode, viser evaluering.
Medarbejdere og lokale ledere i syv kommuner har siden 2021 haft større frihed til at arbejde efter deres faglighed og skabe løsninger, der giver mening på den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller plejehjem i kommunen.
Og det har givet grobund for nytænkning på flere af områderne. Blandt andet kortere skoledage og nye fag i nogle folkeskoler.
Vi er meget begejstrede for, hvor godt det virker at give frihed ude i kommunerne
Det er nogle af de første års erfaringer med velfærdsaftalerne, der har sat syv kommuner fri i en forsøgsordning.
Det viser en midtvejsevaluering, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet.
- Der er taget godt imod frisættelsen i kommunerne. Før har der været nogle statslige og kommunale regler, som har været bindende. Men velfærdsaftalerne giver faglig frihed til både ledere og medarbejdere.
- Friheden er blevet brugt på forskellige måder på de forskellige velfærdsområder. Men resultaterne er de samme - det skaber noget energi, udvikling og engagement, der peger fremad, siger Ulf Hjelmar, der er professor ved Vive.
Holbæk kan gentænke skoledagen
Det er kommunerne Helsingør, Rebild, Esbjerg, Holbæk, Langeland, Middelfart og Viborg, som er en del af forsøgsordningen.
Kommunerne er sat fri fra national lovgivning, og de forpligter sig også til at sætte daginstitutioner, skoler og ældrepleje fri fra kommunal regulering.
I Esbjerg og Holbæk forsøger kommunerne sig med kortere skoledage, flere timer med to voksne i undervisningen samt oprettelse af nye fag i folkeskolen.
Det er dog for tidligt at vurdere de konkrete virkninger, men det tegner godt, vurderer Ulf Hjelmar.
- I folkeskolen er det i høj grad de statslige regler, som er bindende. Derfor har frisættelsen givet mulighed for at lave kortere skoledage, ændre timetallene, så man ikke nødvendigvis behøver have 11 timer i dansk i 3. klasse, og gentænke skoledagen, så det passer til ens elevgruppe.
- Det er for tidligt at sætte to streger under, hvad der specifikt kom ud af det på den enkelte skole. Men det vigtigste her er, at der er sat en helt masse i gang, som på sigt forbedrer folkeskolen, siger han.
SF ønsker på baggrund af de nye vurderinger at sætte alle skoler fri, siger børne- og undervisningsordfører Jacob Mark.
- Vi er meget begejstrede for, hvor godt det virker at give frihed ude i kommunerne. Derfor vil vi stille forslag om, at man sætter alle skoler fri i en forsøgsordning på to år, siger han.
Kommuner glade for forsøget
I Holbæk mener borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) også, at forsøget er en succes.
- Vi havde gode skoler før, men følelsen var, at de blev topstyret. Nu har skolerne taget meget mere ansvar til sig. Det er vokset en stolthed i dem, og skolen er deres. Det har simpelthen givet bedre mening at være en del af skolerne, lyder det fra Christina Krzyrosiak Hansen.
På ældreområdet i Viborg og Middelfart er der arbejdet med at ændre arbejdsgange, så der er blevet mere tid til de ældre borgere. Også her vurderes der potentiale for, at tiltagene vil øge kvaliteten for de ældre.
I Middelfart er forsøget blevet taget rigtig godt imod i hele organisationen. Det fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).
- Både blandt sosu'erne, som har den daglige kontakt med borgerne, ledere i hjemmepleje og på plejehjem, pårørende og politisk i forvaltningen.
- Hovederfaringen er, at medarbejderne får frihed til at bruge deres sunde fornuft, og samtidig kommer deres faglighed mere i spil. Den kerne vil vi rigtig gerne holde fast i og udvikle mere de kommende år, siger han.
Det er godt, at kommunerne har gode erfaringer med de friere rammer, men også borgerne bør få mere selvbestemmelse, mener den borgerlige-liberale tænketank Cepos.
- Frisætning af velfærdsinstitutionerne fra bureaukrati og politisk detailstyring er en super god idé. Velfærdsgevinsterne for borgerne bliver dog langt større, hvis de også samtidig bliver sat fri.
- Derfor er det trist, at forsøgskommunerne ikke i langt højere grad har benyttet deres nye frihedsgrader til også at give borgerne mere frihed til at vælge de offentlige eller private velfærdstilbud, der bedst opfylder deres individuelle ønsker og behov, siger forskningschef Karsten Bo Larsen i en skriftlig kommentar.
Vive offentliggør i 2024 slutevalueringen af forsøget med velfærdsaftalerne.
