Kor fylder 169 år: - Man kan ikke være sur og synge samtidig

I dag er det præcis 169 år siden, et af Danmarks ældste kor blev stiftet. Medlemmerne er ikke i tvivl om, at sang højner livskvaliteten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ser måske ikke så fikst ud, som medlemmerne af Holbæk Sangkor står og former munden som en fisk, så det er den helt rette klang, der slipper ud.

Men det er heller ikke meningen, når koret folder sig ud – og det har det gjort i præcis 169 år i dag. Der er blevet trillet, trallet og sunget siden 1850 – og 80-årige Ulla Rode har været med i over 50 år.

Læs også
Korsang hjælper KOL-ramte: - Det er ikke for tøsedrenge
Læs også
Korsang hjælper KOL-ramte: - Det er ikke for tøsedrenge

Det har hun også tænkt sig at blive ved med.

- Man bliver lidt høj af det. Og det kick dér, det er jeg ikke helt færdig med endnu, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ulla Rode er stor fan af at synge i kor.
Ulla Rode er stor fan af at synge i kor. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Bliver glad af at synge

quote Man er glad, når man kommer, og man er glad, når man går hjem. Man kan ikke være sur og synge samtidig

Elsebeth Bitsch

Koret øver én gang om ugen, og det er en glædesspreder uden lige, hvis man spørger korets nyeste medlem, Elsebeth Bitsch.

- Man er glad, når man kommer, og man er glad, når man går hjem. Man kan ikke være sur og synge samtidig, siger hun.

- Min mand siger altid, når jeg kommer hjem, at det er fantastisk, når jeg har været til kor, for jeg synger altid, når jeg kommer hjem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Elsebeth Bitsch er den senest ankomne til koret.
Elsebeth Bitsch er den senest ankomne til koret. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Mangel på mænd

Da koret blev oprettet, var det alene et herrekor med medlemmer med det bedre borgerskab. Men nu er der kun 11 mænd i koret – og plads til flere.

- De skulle tage at tage mod til sig og prøve. Vi har jo sangere ind i mellem, som har sagt: ”Var vi da bare begyndt noget før”, siger Ulla Rode.

Læs også
Gospelkor var i fare for at lukke: Nu kan de slet ikke få armene ned
Læs også
Gospelkor var i fare for at lukke: Nu kan de slet ikke få armene ned

Der er fem gange så mange kvinder som mænd i koret, så hvis du går rundt med en sangfugl i maven, så er der også plads til dig.

- At synge er jo forløsning. Det er det simpelthen. Man bliver glad. Det er alletiders, det er det sgu, siger Poul Grimstad fra Viby Sjælland, som er en af de få mænd i koret.

Man behøver ikke at kunne læse noder for at blive en del af koret. Medlemmerne af koret får tilsendt lydfiler med de forskellige sange, der skal synges.

 
  Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST
Der mangler mænd i koret
Der mangler mænd i koret Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik