Kommuner skal bekæmpe unges doping

Holbæk er en af de fire kommuner, som får penge fra satspulje til at dæmme op for unges brug af doping.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dopingbrugerne i motionscentrene bliver ikke blot yngre. De yngste årgange udgør også en stadig større andel af den gruppe, der føler behov for at krydre vægttræningen med livsfarlig medicin for at skyde genvej til større muskler.

Sådan er oplevelsen hos Anti Doping Danmark (ADD), og derfor er direktør Lone Hansen ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fredag da også mere end glad for, at bekæmpelsen af motionsdoping nu får endnu et lag.

Vigtigt st skride ind tidligt

I et treårigt projekt styret af Kulturministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse får Hjørring, Holbæk, Odense og Aalborg kommuner i alt 6,08 millioner kroner fra satspuljerne til at iværksætte vidt forskellige tiltag mod uvæsnet.

- Især omkring de meget unge er det vigtigt at skride ind med tidlig forebyggelse, så de ikke bliver integreret i et skidt miljø, siger Lone Hansen.

44.000 motionister har taget stoffer

Nick Hækkerup (S), som er minister for sundhed og forebyggelse, ser det som en vigtig opgave, at der arbejdes lokalt med problemet.

- Og her spiller kommunerne en vigtig rolle, fordi de i samarbejde med eksempelvis skolelærere, pædagoger og idrætsforeninger kan etablere aktiviteter for de unge, som gør, at de holder sig fra doping, siger han.

I 2010 kom Anti Doping Danmark frem til, at 44.000 personer på motionsniveau havde taget forbudte stoffer, mens 150.000 havde overvejet det.


Nyhedsoverblik