Kæmpe donation - maritim skoleklasse er på vej til Holbæk

Holbæk 10. klassecenter har modtaget over en million kroner fra den Danske Maritime Fond. Pengene skal bruges til at udvikle en maritim 10. klasse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10. klasseselever i Holbæk med interesse for vand, skibe og håndværk kan fra det nye skoleår se frem til en klasse, hvor det maritime er i fokus. 

De har nemlig modtaget 1.088.500 kroner fra den Danske Maritime Fond. Donationen får 10. klassecenteret i samarbejde med Kystliv Holbæk samt Nationalmuseets Søfart og maritime håndværk. 

quote Vi er vildt glade for de muligheder, donationen fra den Maritime Fond giver os

Jesper Kongsgaard, skoleleder på 10. klassescenteret

Det skriver Holbæk Kommune i en pressemeddelse. 

- Vi er vildt glade for de muligheder, donationen fra den Maritime Fond giver os. De seneste år har en del af vores elever taget et valgfag, som vi har udbudt i samarbejde med Kystliv Holbæk og Nationalmuseet. De erfaringer kan vi nu bygge oven på og realisere drømmen om en 10. klasse med en klar og gennemgående maritim profil, udtaler Jesper Kongsgaard, der er skoleleder på 10. klassescenteret. 

Projektet kommer til at hedde Maritim10 – Vejen Til det Blå Danmark

Undervisning med et maritimt tvist

I den nye 10. klasse går det i høj grad ud på at kombinere almindelig undervisning og mere praktiske opgaver på Kystliv Holbæk og Nationalmuseets skibe og værft på Holbæk Havn.

- Meteorologi, fysik og gradberegniner på kompasset giver bare mere mening, når man kort tid efter skal sejle og navigere en båd sikkert. På samme måde giver det dyb mening at fælde et grantræ, når man efterfølgende kan bearbejde det til masten på en af vores Isefjordsjoller, siger Ture Møller, der er leder af Kystliv Holbæk, i pressemeddelelsen. 

Læs også
Historisk fragtskib renoveres af Europas bedste bådebyggere i Holbæk
Læs også
Historisk fragtskib renoveres af Europas bedste bådebyggere i Holbæk

Hos Nationalmuseets skibe og værft skal de unge blandt andet prøve kræfter med tovværksarbejde, maskinrummet og selvfølgelig sejle og vedligeholde et stort skib. 

- På togterne med skibene vil de lære at løfte i flok og sammen få skibet til at sejle. Det tætte liv ombord og det ansvar vi giver dem, vil give kvantespring i de personlige kompetencer og selvsikkerheden, det er jeg sikker på, siger Martin Andersen, der er leder for Nationalmuseets afdeling på Holbæk Havn.

Udnævnt til verdenskulturarv

10. klassescenteret har allerede tre faglærer, der i forvejen har erfaring med at kombinere undervisning i blandt andet dansk, engelsk og matematik, fysik og tyst med mere praktiske opgaver på det maritime område.

Hvis man går i 9. klasse og ønsker en 10. klasse på Maritim10 fra august skal man ansøge via optagelse.dk. 

Hos Kystliv Holbæk laver de blandt andet klinkbyggede både, som er en tradition, der skal spores helt fra før vikingetiden.

I sidste uge kunne Kystliv Holbæk fortælle at UNESCO har optaget den nordiske kultur omkring de klinkbyggede både på listen over umistelig immateriel kulturarv.

- De klinkbyggede både, traditionen, håndværket og kulturen omkring dem, er en meget vigtig del af de nordiske samfunds udvikling gennem mere end 1000 år, skriver Kystliv Holbæk på deres Facebookside. 

  


Nyhedsoverblik