Idømt den strengeste straf i terrorsag

En 36-årig mand er netop kendt skyldig i Østre Landsret for at forberede terrorangreb. Landsretten stadfæster dommen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering:
Artiklen er opdateret med, at landsretten har stadfæstet dommen fra byretten.

Østre Landsret har kendt den 36-årige syriske mand fra Holbæk, Ali Al Masry, skyldig i at forberede et terrorangreb ved blandt andet at have indkøbt kemikalier med henblik på fremstilling af en eller flere bomber.

Den 36-årige blev i byretten idømt 16 års fængsel, hvilket er den hidtil strengeste straf der er idømt i en terrorsag i Danmark. 

En dom, som landsretten tirsdag eftermiddag har stadfæstet. Samtidig er han idømt udvisning af landet for bestadigt.

Da dommeren afsiger Østres Landsrets skyldkendelse, bryder en smal kvinde på tilskuerrækkerne ud i højlydt gråd. Det er den 36-årige mands kone.

- Hvis man ikke kan være stille, må man forlade retslokalet, oplyser dommeren, inden hun fortsætter med at læse skyldskendelsen højt.

Kvindens gråd stilner af.

Forholder sig roligt

Selv forholder den 36-årige sig roligt. Især taget i betragtning, at han netop – igen – er blevet kendt skyldig i forsøg på terror, terrorfinansiering og terrorfremme. 

Manden har nægtet sig skyldig i det forhold, der gælder forsøg på terror. 

Her ønskede han en frifindelse, men der var nævninge og dommere i Østre Landsret altså ikke enige. 

Læs også
Forsvarer i terrorsag: - Frygten rammer os alle sammen
Læs også
Forsvarer i terrorsag: - Frygten rammer os alle sammen

Nye beviser i sagen

Den dømtes forsvarsadvokat har ellers argumenteret for, at nye beviser i sagen bakker op om den dømtes forklaring, der går på, at han er fyrværkerientusiast - ikke terrorist.

Blandt andet er en lille notesbog blevet fremlagt som bevis i sagen under behandlingen i Østre Landsret. Her har den syriske mand nedskrevet udregninger over, hvordan han kunne producere kanonslag.

Læs også
Hårdeste dom nogensinde i terrorsag prøves nu i landsretten
Læs også
Hårdeste dom nogensinde i terrorsag prøves nu i landsretten

- De her udregninger i notesbogen er for mig helt centrale. Det kan ikke blive mere tydeligt. De viser, at der ikke er tale om, at A. (den tiltalte, red.) ville lave en bombe. De viser, at han ville sælge kanonslag. Notesbogen med udregningerne lå endda sammen med de kemikalier, man fandt hjemme hos ham, sagde forsvarer Berit Ernst under sin procedure.

Til behandlingen i Østre Landsret er der også dukket et foto og flere lydfiler op, der ifølge forsvarsadvokaten bakkede den dømtes forklaring op. Men det har altså ikke været tilstrækkeligt til at overbevise dommere og nævninge om, at den syriske mand skulle frifindes.

Utroværdig forklaring

Den 36-årige Ali Al Masry har under retssagen forklaret, at han tidligere har sympatiseret med Islamisk Stat, men at han fik et nyt syn på verden, da hans søn blev født i 2018, og at han derfor ikke længere støtter den islamistiske terrororganisation.

Under afsigelsen af skyldskendelsen forklarer dommeren blandt andet, at nævningene ikke har fundet det troværdigt, når den dømte har fortalt, at han blot var interesseret i fyrværkeri - ikke terror, og at han ikke længere sympatiserede med Islamisk Stat.

- Tiltaltes forklaring må tilsidesættes, fordi den opfattes som utroværdige og konstrueret til lejligheden, lyder det fra dommeren.

To nævninge stemte dog for frifindelse af den 36-årige mand, fordi de ikke kunne afvise, at hans forklaring om fyrværkeri var sand.  

Vil forsøge Højesteret

Den 36-årige Ali Al Masry og hans forsvarer Berit Ernst vil nu forsøge at få sagen prøvet i Højesteret.

- Det var selvfølgelig ikke, hvad vi havde håbet på. Vi kom med nogle nye, ikke ubetydelige ting. Og så synes jeg, at vi på flere afgørende punkter kunne bakke hans forklaring op.

- Vi søger procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet ved Højesteret, siger Berit Ernst og uddyber:

- Der skal være tale om et konkretiseret forsæt, og det mener vi ikke, at der er i denne sag. Det vil vi gerne have prøvet ved Højesteret. Altså, hvad ligger der i et konkret forsæt - hvor går grænsen? Den juridiske del vil vi gerne have prøvet.

Berit Ernst forklarer, at et konkret forsæt kunne være, at man ville begå et angreb mod et specifikt sted eller specifikke personer - og det har der ikke været i denne sag, mener hun.

- I andre sager har der altid været et konkret mål. Men det synes jeg ikke, at vi har i denne sag. Når der ikke er et specifikt forsæt, mener jeg, der bør ske frifindelse, siger hun.


Nyhedsoverblik