Hunde i massevis: Broholmertræf i Holbæk

I dag samledes over 70 hunde og deres ejere til det årlige Broholmer-træf, og der var ikke for lidt nuttetheds-faktor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er du stor og brun, med let hængende læber og meget kraftig og muskuløs hals, så skulle du have været i Holbæk i dag. Her afholdt Broholmerselskabets sjællandske aktivitetskreds nemlig et hundetræf i Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk. Og Broholmeren er kendt for de omtalte karaktertræk.

Det er 22’ende år i træk, vi afholder udstilling i Andelslandsbyen Nyvang. Vi forventer deltagelse af godt 70 hunde, lige fra hvalpe- til champion- og veteranklassen. I alt samles godt 200 deltagere sammen med deres familier. På udstillingen får de hunde, som er bedst placeret i deres klasse en præmie. Vi kårer den bedste hund i sin klasse samt udstillingens bedste hund. Foruden dette, kårer vi også barn og hund, fortæller Mette Lech fra Broholmerselskabet.

Broholmeren er rolig, godmodig og omgængelig, og er en tålmodig og børneglad selskabs- og familiehund.

Broholmerselskabet er en specialklub under Dansk Kennel Klub og er den officielle repræsentant af Broholmerracen.


Nyhedsoverblik