Klokken 05.20 i morges slap en flok får ud af deres indhegning tæt ved Holbæk motorvejen.
- To af fårene befandt sig faretruende tæt på motorvejen, og de var ikke til at kalde til sig, fortæller vagthavende ved Midt- og Vestsjællands politi.
Politiet så sig nødsaget til at aflive de to får, da de efter politiets dømmekraft før eller siden ville få sig forvildet ud på kørebanen, hvilket kunne blive farligt for både dyr og mennesker.
Resten af fårene er indfanget.