¨

To bronzealdersværd fundet ved Isefjorden

Sværd fundet på Tuse Næs Foto: Privatfoto.

Sværd fundet på Tuse Næs Foto: Privatfoto.

Sværdfæste fundet på Tuse Næs Foto: Privatfoto.

Sværdfæste fundet på Tuse Næs Foto: Privatfoto.

Sværdfæste fundet på Tuse Næs Foto: Privatfoto.

Sværdfæste fundet på Tuse Næs Foto: Privatfoto.

1 af 6

Amatørarkæologer har fundet to næsten komplette sværd fra bronzealderen på en mark på Tuse Næs ved Holbæk.

To bronzealdersværd med rigt udsmykkede hæfter er blevet fundet af amatørarkæologer med metaldetektorer på Tuse Næs nord for Holbæk.

-  Det er nok det flotteste fund, som vi endnu har gjort i Odsherred Detektorklub. Og det flotteste, som jeg har set i den tid, hvor jeg har søgt efter oldtidsfund. Vi har gjort mange fine fund, men sværdene her er altså virkelig i særklasse, siger formanden for foreningen, Per Lars Christiansen til TV ØST.

Det er nok det flotteste fund, som vi endnu har gjort, siger Per Lars Christiansen

De to sværd er begge knækket flere steder og lå spredt ud over en pløjemark. Det er dog lykkedes amatørarkæologerne at finde hovedparten af stumperne til sværdene.

-  Vi mangler endnu kun at finde den yderste del af et af sværdfæsterne og spidsen på et af sværdene, siger Per Lars Christiansen.

Ledte efter ting fra Napoleonskrigene

Den første sværdstump blev fundet, da en amatørarkæolog fra Odsherred Detektorklub ville lede i et område på næsset, hvor der angiveligt under Napoleonskrigene har været et forsvarsværk.

Sværdet blev fundet, da han lod udstyret være tændt, mens han gik hen mod det gamle tårn. 

Arkæologerne har sendt billeder af sværdet til arkæologer på Nationalmuseet, der har vurderet, at sværdene stammer fra den tidlige bronzealder for 3.000 år siden.

Museer mangler at se på sværdene

TV ØST har talt med både Museum Vestsjælland og Nationalmuseet om fundet af sværdene. 

De to museer ønsker dog ikke at udtale sig om dem på nuværende tidspunkt, da de endnu ikke selv har haft lejlighed til at kigge nærmere på dem.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App